Efter en meget lang sommer pause er der endelig motorløb i sigt for Hammer-motorsport.
Efter det ufrivillige afbud til DM 2 i Hammel, glæder teamet bag Hammer-motorsport sig rigtigt meget, til at komme i gang med den sidste del af Danmarksmesterskabet i rally. 3. afdeling af DM afvikles på Fyn af KDAK, og lyder på godt 90 prøve kilometer omkring Fåborg. Rallyet er godt kendt for de meget udfordrende prøver alle deltagere skal gennemføre og selvom det ikke er noget langt rally, er der nogle tekniske svære og krævende prøver imellem.
Klaus Hammer har deltaget i rally DM afdelinger på Fyn før, men aldrig gennemført. Der er derfor lagt op til et endeligt opgør med Fyn engang for alle.
Klaus Hammer:
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og køre igen. Jeg er frisk nu og har trænet henover sommeren for at komme i ordentlig fysiskform, så helbredet er nu i top.
Jeg har altid syntes at det var noget særligt at køre på Fyn, men har desværre aldrig gennemført en DM afdeling derover. Det skal laves om på nu, hvor vi endelig skal i gang igen, efter en meget lang sommerpause.
Klaus Hammer. (Foto: Hammer-Motorsport)
Jeg er klar over at nogle af prøverne er teknisk svære og at der skal holdes god fart i bilen, hvis vi skal være med fremme, men vi bør kunne give vores konkurrenter lidt konkurrence og prøve at fortsætte den gode sportslige fremgang vi har haft i vores Mitsubishi.
Hammer-motorsports Mitsubishi Evo IX har igennem sommeren, været igennem endnu et stort service, hvor bilen er blevet opdateret på en række punkter.
Teamet bag Hammer-motorsport har så brugt resten af tiden i sommerpausen, på at holde fokus på de kommende afdelinger og er derfor sat godt op til yde deres bedste.
Marc Troels Smith:
Vi er klar og vi ved at det kommende løb bliver en udfordring for os, hvis vi vil være med fremme,og det vil vi.
Vi er virkelig sat op, men ved også godt at vi skal holde fokus og holde bilen på sporet, da vi ikke har været ude og kører med bilen, siden første afdeling i april måned i Schleswig.
Marc Troels Smith. (Foto: Hammer-Motorsport)
Denne afdeling på Fyn er ikke ret lang og der skal køres rigtig stærkt fra starten af, så laver man fejl, kan det blive meget svært at indhente det igen.
Vi har alle set frem til komme til motorløb igen og håber at få et godt resultat med hjem.
Der er mulighed for at følge hele DM feltet på RallyResult.dk hvor tiderne for hver prøve vil komme løbende.
Hammer-Motorsport.dk Michael Iversen Læs mere om: Klaus HammerMarc T. SmithHammer MotorsportFyn05/09/09 - Fyn - DM Rally |