207 Spider Cup DK   14/09/09

Bremer sikrede sig Peugeot Spider Cuppen
207 Spider CupDen tidligere Champ Car-kører vandt sin 11. og 12. sejr på Ring Djursland
Søndag kunne Ronnie Bremer, USA, føje et nyt punkt til sit efterhånden lange motorsports-CV. I første forsøg blev han mester i den danske Peugeot Spider Cup, hvilket skete på den samme sejrssikre måde, som han har været kendetegnende for hans hidtidige indsats i år. Ronnie Bremer gjorde nemlig rent bord i begge løb og sikrede sig sejr nummer 11 og 12 – ud af lige så mange mulige!

Den tidligere Champ Car-kører havde kvalificeret sig på pole position med en margen på et sekund til nærmeste forfølger, og det var det tætteste, som rivalerne kom på ham i løbet af weekenden på Ring Djursland. Herefter stak han fra feltet og vandt det første løb foran Danny Rasmussen, Helsingør, og Kent Iversen, Lysabild.


Ronnie Bremer (forrest) sikrede sig mesterskabet i Peugeot Spider Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Det meste af 2009-sæsonen har Søren Mosebo, Rødovre, været nærmeste trusset for Ronnie Bremer, men dog uden at kunne komme forbi på de danske baner. Sidste års treer i Danmarksmesterskabet for Formel Ford gjorde det denne gang ikke lettere for sig selv, da han kørte af banen i begyndelsen af tidtagningen, så uden nogen tid måtte han starte første heat fra bageste række.

I det første heat blev det til et avancement til fjerdepladsen, og herfra fortsatte Søren Mosebo i andet heat, hvor han sluttede som toer foran Kent Iversen, hvorfor det kun er Allan Olsen, Holbæk – det havde en noget skidt weekend på Ring Djursland, der kan frarøve ham sølvmedaljen.

Slutstillingen i Peugeot Spider Cup:
Plac. Kører Hjemby/-sted Point
1 Ronnie Bremer USA 240
2 Søren Mosebo Rødovre 186
3 Allan Olsen Holbæk 155
4 Johnny Vejlebo Roskilde 130
5 Kent Iversen Lysabild 129
6 Christian Ree Vedbæk 90
7 Danny Rasmussen Helsingør 45
8 Thomas Mueller København 29
9 Rune Simoni Roskilde 26
10 Henrik Jansen Roskilde 25
11 Kim Rødkjær Hornsyld 19
12 Frederik Høyrup-Hansen Allingåbro 18

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Allan Olsen
  • Kent Iversen
  • Ronnie Bremer
  • Søren Mosebo
  • Ring Djursland
  • 13/09/09 - Ring Djursland - 207 Spider Cup DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto