De fleste har nok gættet hvad de næste linier handler om når de 2 navne i overskriften bliver nævnt. Hos Ferrari skal man tilsyneladende træffe et valg. Og det af flere årsager. Man har i øjeblikket kontrakt for 2010 med både Felipe Massa og Kimi Raikkonen. I følge de seneste udmeldinger bliver i hvert fald Felipe Massa hos Ferrari i næste sæson. Rygterne har længe sat Fernando Alonso i forbindelse med Ferrari teamet, og umiddelbart ser det ud til at muligheden er tættere på nu, og det af flere årsager. Renault har ikke rigtig præsteret det forventede og slet ikke set med Fernando Alonsos øjne.
Skifter Fernando Alonso til Ferrari til 2010 sæsonen? (Foto: Renault F1)
Og ser er der selvfølgelig den netop afsluttede crash-gate sag. Med Flavio Briatore og Pat Symonds ude af billedet, skal Renault reorganisere sig og ingen har endnu den mindste formodning om hvordan det vil gå for teamet. Fremtiden er meget usikker på den led.
Kimi Raikkonen vil sandsynligvis gerne tilbage til McLaren og tilsyneladende underskrevet et udkast til en kontrakt gældende for 2010. Dog med visse betingelser som Ferrari skal opfylde og som er af økonomisk art.
Skifter Kimi Räikkönen til sin gamle arbejdsgiver - McLaren? (Foto: Ferrari)
Døren for Fernando Alonso er blevet lidt mere åben af to grunde. For det første har Ferrari chefen Luca di Montezemolo udtrykt at Fernando Alonso kunne være interessant for Ferrari på et tidspunkt i fremtiden. For det andet har Ferrari sikret sig en storsponsor i form af den spanske bank Santander. Hvilke klausuler og aftaler der indbygget i denne sponsoraftale, kendes kun af Ferrari og Santander.
Med Luca di Montezemolo seneste udtalelser til en italiensk avis, ligger det fast at man vil beholde Felipe Massa. Men hvem bliver teamkollegaen i 2010, og hvis det eksempelvis bliver Fernando Alonso, kan de to kørere så enes? Det kunne Lewis Hamilton og Fernando Alonso øjensynligt ikke hos McLaren. Dons
Læs mere om: Fernando AlonsoKimi RäikkönenScuderia Ferrari |