Formel 1   01/10/09

Nu er det ganske vist - Fernando Alonso til Ferrari
De mange rygter i de seneste måneder har beskæftiget sig med, blev bekræftet i går. Fernando Alonso skifter til Ferrari på en 3 årig kontrakt. Dermed kan Kimi Raikkonen angiveligt foretage sit ønskede skifte tilbage til McLaren teamet. Dette mangler dog en bekræftelse.

De seneste måneders rygter om Fernando Alonso og eventuelt skifte til Ferrari, blev i går bekræftet af Ferrari teamet. Dermed kan kørerrokaden så småt begynde efter at et af de store navne har fundet sit fremtidige sæde.


Fernando Alonso skifter til anden kørerdragt - og team
(Foto: Renault F1)

Fernando Alonso indrømmede efter offentliggørelsen, at han tidligere på året faktisk havde lavet en kontrakt med Ferrari, som dog først skulle gælde fra 2011 og med et lidt andet indhold. Ferraris teamchef, Stefano Domenicali, bekræfter at man tidligere på året lavede en kontrakt med Fernando Alonso gældende fra 2011. Det bliver så i stedet fra og med 2010 på en 3 årig kontrakt. Det er endnu ikke kommet frem, hvor meget Fernando Alonso får for at køre hos Ferrari. Mange har gættet på både 20 - 25 - 30 millioner euros om året og endda mere, men ingen officielle tal er endnu kommet frem.

Fernando Alonso siger også at Ferrari sandsynlig er det sidste team som han kører for i Formel 1. Han siger blandt andet at Ferrari ikke bare er et racerteam, men meget, meget mere. Der er historie, sjæl og selvfølgelig racing så dybt liggende i teamets rødder, at her får man det hele.

Som teamkammerat får Fernando Alonso ikke uventet Felipe Massa, som allerede nu så småt begynder at indfinde sig på racerbanerne igen, omend det er i mindre format, nemlig som gokartkører. Giancarlo Fisichella som i øjeblikket vikarierer for Felipe Massa, vil i næste sæson få status af reserve- og testkører.

Ferrari teamchef, Stefano Domenicali, udtrykker selvfølgelig at man ser frem til et nyt og spændende samarbejde med en kører som allerede har vundet 2 verdensmesterskaber. Samtidig udtrykker Stefano Domenicali også en stor tak til Kimi Raikkonen som ved sæsonens udgang forlader teamet.
"Det er med Kimi Raikkonen i teamet lykkedes at vinde 50 % af de verdensmesterskaber der var muligt at vinde i de tre år som Kimi Raikkonen har kørt for Ferrari. Derfor er det med et vist vemod, at vi siger farvel til Kimi Raikkonen."


Kimi Räikkönen skifter sandsynligvis til McLaren teamet
(Foto: Ferrari Media)

I løbet af de tre år hvor Kimi Raikkonen har kørt for teamet, har Ferrari vundet ét kørermesterskab samt to konstruktørmesterskaber. Kimi Raikkonen forventes at skifte tilbage til McLaren, dette er dog ikke bekræftet, længere end at man har lavet en slags forhåndskontrakt.

Dons


Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • Fernando Alonso
  • Giancarlo Fisichella
  • Kimi Räikkönen
  • Scuderia Ferrari

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto