Århusianeren havde farten og overskuddet på FDM Jyllandsringen Det blev Claus Christensen, Århus, som endte med at erobre titlen i den hårde Renault Clio Cup. På årets sidste løbsweekend på FDM Jyllandsringen viste århusianseren, at han havde mere fart såvel som et større overskud end sin nærmeste titelrival, Michael Christensen. Det var derfor ham, som sikrede sig sit andet mesterskab i en mærkeklasse. Allerede i tidtagningen var Claus Christensen i front, og i lørdagens løb, som fandt sted på en meget våd bane, gik han i front foran Jacob Kristensen, Hadsten. Michael Christensen, der som gammel rallycross-Danmarksmester på papiret burde have en fordel af at køre på en bane med reduceret vejgreb, lå blot på tredjepladsen, og man skulle helt frem til fjerde omgang, inden han fik passeret Jacob Kristensen.
Claus Christensen var derimod en anden sag. Michael Christensen kom tættere på, men havde også et par risikable episoder undervejs, som i sidste ende betød, at han måtte se sig slået, alt imens Claus Christensen fik udbygget sin mesterskabsføring.
Netop dette forhold kunne Claus Christensen udnytte i søndagens løb, hvor han lige akkurat kørte den fjerdeplads hjem, som sikrede ham mesterskabet to points efter Michael Christensen, der sluttede sæsonen af med sin sjette sejr – præcist det samme antal som Claus Christensen, mens Jacob Kristensen og Anders Fjordbach, Aalborg, tog de sidste to podieplaceringer.
Claus Christensen slog Michael Christensen og blev vinder af årets Renault Clio Cup. (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
”Jeg beviste i det første løb, at jeg kunne køre fra dem alle sammen i regnvejr, så jeg kørte bare det andet løb hjem stille og roligt,” forklarede Claus Christensen om sin strategi.
”Jeg var klar over, at jeg var mester, da der var fem omgange tilbage, og jeg havde lukket alle troldene forbi, så jeg mente, at jeg kunne køre den sikkert hjem. Michael Christensen kom forbi. Jacob Kristensen og Anders Fjordbach lå og sloges, og de kom også forbi. Jeg skulle ikke have nogen til at ligge bagved mig i en nedbremsning, hvor der var fare for, at nogen ville overbremse, så de fik bare lov til at komme forbi.”
Årets sejr i Renault Clio Cuppen er den første for Claus Christensen, men en gang tidligere i karrieren har han vundet en mærkeklasse. Det var for tre år siden, hvor han vandt Saxo Cuppen.
”Denne her sejr var den sværeste, for da jeg vandt i Saxo Cuppen, havde jeg vundet inden de to sidste løb. I år har Michael lagt pres på mig hele tiden,” slår den nye mester fast.
Slutstillingen i Renault Clio Cup:
|
Plac. |
Kører |
Hjemby/-sted |
Point |
|
1 |
Claus Christensen |
Århus N |
259 |
2 |
Michael Christensen |
Varde |
257 |
3 |
Jacob Kristensen |
Hadsten |
209 |
|
4 |
Jan Seerup |
Greve |
141 |
5 |
Jan Engelbrecht |
Nærum |
126 |
6 |
Anders Fjordbach |
Aalborg |
121 |
|
7 |
Ronni Nielsen |
Smørum |
121 |
8 |
Martin Sally |
Hjortshøj |
85 |
9 |
Preben Møller |
Havndal |
33 |
|
10 |
Ronnie Bodekær |
Lystrup |
21 |
11 |
Anders Byriel |
Randers |
20 |
12 |
Kevin Magnussen |
Roskilde |
18 |
|
- |
Kasper Bording |
Randers |
18 |
- |
Ole Klitgaard |
Svendborg |
18 |
15 |
Roy Arild Edland |
Norge |
17 |
|
16 |
Kent Bernsdorf |
Ringe |
16 |
17 |
Martin Frederiksen |
Odense M |
11 |
18 |
Dennis Elgaard |
Farsø |
7 |
|
- |
Brian Mikkelsen |
Vejle |
7 |
20 |
Lars Højris |
Struer |
6 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Claus ChristensenJacob KristensenMichael ChristensenJyllandsringen04/10/09 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |