Profil 2009: Jenson Button
Formel 1-verdensmester 2009
Nu hvor sæsonen er slut og alle er på ferie, er det tid at kigge tilbage på en række af de markante personligheder i 2009. Så hvorfor ikke tage et kig på Formel 1-verdensmesteren 2009, Jenson Button?

Gokart-dagene

Som for alle andre startede racerdrømmen med at køre en masse gokart. I 1988 - som 8-årig - startede han på gokart og det satte gang i racerkarrieren. I det andet år kom den første sejr og herefter begyndte han at få succes i England. I 1991 slog han sit navn fast med at vinde alt hvad der var at vinde i Cadet-klassen. Herefter gik det videre til de større gokart klasser og i 1996 vandt han det italienske mesterskab og blev nummer 2 ved VM. I 1997 vandt han det europæiske mesterskab og herefter var det åbent at nu skulle han videre til formel-klasserne for at fortsætte udviklingen.

Forberedelse til Formel 1

Det naturlige skridt var at fortsætte i Formel Ford, som i England er en meget stærk klasse. Mesterskabet er anerkendt for at udvikle gode kørere. Kontrakten for 1998-sæsonen blev underskrevet med Hayward Racing. Skiftet til formel-racerne var i starten lidt af et chok - raceren bremser ikke helt på samme måde som i en gokart og der bliver kørt endnu mere hårdt. Ikke desto mindre rystede han nervøsiteten af sig og sikrede sig Formel Ford-mesterskabet med 9 sejre. Den mest markante sejr kom i Formel Ford Festival'en hvor han også sikrede sig det store trofæ - og ikke mindst fik opmærksomhed både nationalt og internationalt. Sæsonen blev kronet med at vinde McLaren Autosport Award, som udover en Formel 1-test også giver en god portion penge der kan bruges til at finde vejen videre i formel-rækkerne.

Det britiske Formel 3 stod på kortet for 1999-sæsonen og han valgte at køre for Promatecme - som på det tidspunkt måske nok ikke var et muligt mesterskabsvindende team. Alligevel præsterede Button og teamet utrolig godt sammen og briten hentede tre sejre i sæsonens løb - og ikke mindst en samlet 3. plads - iøvrigt lige foran danske Kristian Kolby. Sidst på sæsonen fik han en 2. plads i det klassiske Macau F3 Grand Prix - kun slået af Darren Manning. Og så begyndte interessen fra Formel 1 at trænge sig på.

Williams åbner døren

I vinterperioden blev det til et par tests - først for McLaren som en del af præmien fra 1998 og også i et forsøg for Prost Grand Prix. Men Buttons navn blev for alvor markant da Williams valgte at tage Jenson Button ind for at give ham et forsøg i direkte shoot-out duel med Bruno Junqueira. Williams havde ellers håbet at de kunne tage Juan Pablo Montoya ind, men han var bundet af sine forpligtelser i USA. Det var først på selve dagen hvor Williams præsenterede deres racer at han fik besked - 'du skal køre ved siden af Ralf Schumacher'. Formel 1-drømmen var en realitet, efter blot to sæsoner i formel-race.

Det første år var ikke desto mindre lidt af et læreår for Button - der var de normale fejl der skal være ved at sætte en meget ung kører i bilen, men generelt kom han igennem sæsonen på en god måde. En 4. plads i det tyske Grand Prix blev det bedste resultat. Sæsonen for Williams var dog blot et 'one-off' da Montoya allerede var udpeget til at køre raceren i 2001, så derfor måtte han finde et nyt sæde.

Lærepenge hos Benetton og Renault

2001 blev et yderst hårdt år. Benetton raceren var på papiret en god racer, men levede ikke op til forventningerne. Og da der var flere problemer med raceren og internt i teamet, blev det sværere og sværere. Faktisk kunne han slet ikke hamle op med Giancarlo Fisichella. Italieneren havde mere erfaring og var bedre til at komme igennem en svær sæson. Blot to point samlede Button og så kunne det ellers se ud til at karrieren var ved at være i fare. Året efter gik det pointmæssigt bedre, men det var som om der stadig manglede en del. Samtidig blev der også mere og mere fokus på Buttons privatliv - og overskrifterne begyndte mere at handle om fest og skiftede kærester.

Træder i karrakter hos Honda

Til 2003 sæsonen skiftede Button til BAR-Honda teamet som efter mange forsøg stadig forsøgte at komme til fadet som mulige Grand Prix-vindere. Teamets absolutte førstemand var Jacques Villeneuve som i den grad var centrum for teamet - alt var bygget op om canadieren men sejrene udeblev stadig. Der var kold krig mellem de to kørere og på ingen måde en særlig venlig atmosfære de to imellem - ganske som alle andre havde været udsat for var Villeneuve kendt for at køre psykisk krig. Og i stedet for at lade en masse ord flyve gennem luften var Button i stand til at lade resultaterne på banen tale - og her udklasserede han Villeneuve. Og da Honda året efter tog mere og mere over røg Villeneuve ud. 2004 blev Buttons foreløbige højdepunkt. Igennem lang tid var han blandt de forreste og hentede flere 2. pladser - og ikke mindst en samlet 3. plads i VM. Sæsonen bød også på en noget kulørt og speget sag. Mens han var hos Benetton og Renault var han reelt udlejet fra Williams, men ville egentlig gerne tilbage. Så til 2005 underskrev han en aftale med Williams - troede han. BAR mente nemlig at de havde ham på bogen, så det måtte en tur i retten for at blive afgjort at fremtiden hed Honda! Og set i bakspejlet var det nok et heldigt udfald.

I 2005 faldt præstationen igen og det blev kun til to podieplaceringer. Endelig i 2006 lykkedes det for Honda at få hul på bylden og sikre sig den første Grand Prix-sejr. På den snørklede Hungaroring bane dominerede Button løbet og fik efter flere år i Formel 1 endelig en plads på den øverste plads på skamlen. Honda virkede til at være meget lovende i slutningen af sæsonen og kunne være kommet til 2007 som en mulig titelkandidat. I hvert fald var Button ved at være uddannet og udlært til at tage nye skridt frem.

Nedtur med Honda

To forfærdelige sæsoner fulgte - Honda. På to sæsoner ramte han blot ind i pointene fire gange - hvilket ikke var imponerende. Den miserable 2007 sæson, hvor teamet kørte rundt uden nogen sponsorer, sendte dem helt tilbage i feltet. Og da det gik endnu mere forfærdeligt i 2008 valgte teamet at lukke og slukke. Fundamentet for et stort team var ellers blevet lagt efter at de havde fået overtalt den tidligere Ferrari chefingeniør, Ross Brawn, til at tage teten som teamchef. Honda valgte at trække sig og Button var fri til at finde en ny arbejdsplads. Men der stod ikke ret mange klar til at signere en kører som i to sæsoner ikke havde gjort meget væsen af sig. Button var villig til at vente og se om Honda blev solgt og kunne videreføres.

Brawn GP opstår - og Button bliver verdensmester

Hvis der var nogen der forud for sæsonen 2009 havde sagt at Jenson Button ville stå som verdensmester ville de fleste nok havde faldet om i latterkramper. I sidste øjeblik lykkedes det for Brawn at finde en motorleverandør - og så skulle raceren testes af. Hvad de færreste vidste var at Ross Brawn i store dele af 2008 havde droppet den daværende racer for i stedet at sætte fokus på en ny og fuldt opdateret 2009-racer. Og da den racer ramte testbanerne var den resten af feltet total overlegen. Især havde Ross Brawn udforsket og udnyttet reglementet til yderste millimeter, hvor flere pegede på teamets diffuser som værende nøglen til succes. Og da FIA godkendte den var de over alle bjerge. I sæsonens første syv løb hentede Button seks sejre - og grundlagde mesterskabet. Ingen var i stand til at hente ham da han sidst på sæsonen kom ind i lidt af en tørke og hvor resten af feltet hentede ind. Men på Interlagos lykkedes det at holde sig hjem til en 5. plads og da konkurrenterne, teamkammeraten Rubens Barrichello og Sebastian Vettel ikke sikrede sig sejren, var verdensmesterskabet hjemme.

Det vil til evig tid blive diskuteret om det var manden eller maskinen der sikrede sig mesterskabet. I bund og grund var der ingen der kunne matche ham i starten af sæsonen og her var der ingen der kunne matche ham. Mesterskabet kom i hus på sikker kørsel, og det er ikke fordi der vil blive husket nogle voldsomme mesterskabsafgørende kampe mellem ham og blandt andet Barrichello og Vettel. Ikke desto mindre lykkedes det at komme til et mesterskab - omend i en sæson som var noget af en mellemsæson for Formel 1. Nu venter så det endnu hårdere pres i at være regerende verdensmester. Nu er der ikke plads til flere bløde mellemår - det forpligter at være verdensmester.

Benji