DM Rally   13/11/09

Udenlands rallyteam sæsondebuterer i DM-finale
Rallyparret: Martin Knudsen - Egtved og Søren Kjær - Fredericia (Knudsen Motorsport) i Honda Civic Type R har i 2009-sæsonen lagt tyngde på deltagelse i europæiske rally-arrangementer. Dette har bevirket flere konkurrencebesøg til top-rallies i henholdsvis: Tyskland, Belgien, Frankrig og Tjekkiet.

- Vi har senest snuset til Intercontinental Rally Challenge (IRC) i samarbejde med Honda Motorsport Europe, forklarer Martin Knudsen. - Dette foregik i Tjekkiet, hvor Int. 39. Barum Czech Rally Slín rangerer blandt Østeuropas mest berømte rallies. Arrangementet var tællende både til IRC og Europamesterskabet (ERC).


Martin Knudsen og Søren Kjær glæder sig til besøget på de mønske rally-hastighedsprøver.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- IRC rangerer lige under WRC-serien, supplerer co-driver Søren Kjær. - De enkelte IRC-rallies har enten VM-standard eller tæller med til Europamesterskabet (ERC). Løbsserien er derfor etableret, fordi det internationale motorsports-forbund: FIA har indført et rotations-princip i WRC, hvor de store rallies f.eks. kun har VM-status hvert andet år.

I mellem de europæiske rally-opgaver har Knudsen Motorsport fundet plads i konkurrencekalenderen til sæsondebut i Danmark ved DM-finalen: 30. Yokohama Gjønge Rally 2009. Danmarks ældste navne-rally afvikles i år på Møn med et kompakt motorløb med 10 hastighedsprøver, som har en samlet konkurrencestrækning på 142 km.


Martin Knudsen & Co. har manifesteret sig som frontrunnere inden for tunede rallybiler med forhjulstræk.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- I al beskedenhed har Martin Knudsen manifesteret sig som en af de skrappeste rallychauffører i forhjulstrukne rallybiler, fortsætter Søren Kjær. - Derfor ser vi frem til at præsentere vores Honda Civic Type R på dansk rallyunderlag. 260 velsmurte hestekræfter er parate til at bringe rallybilen af sted på hastighedsprøverne, og dette sker ved anvendelse af den unikke V-tec teknologi. Her ændres ventilløftningen ved høje omdrejninger således, at der skabes et bedre power og drejningsmoment.


Martin Knudsen og Søren Kjær sigter efter en slutplacering i top fem ved 30. Yokohama Gjønge Rally 2009.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Knudsen Motorsport har til 30. Yokohama Gjønge Rally 2009 opnået seedning som start nr. 8. Martin Knudsen forventer dog et slutresultat lidt højere oppe i generalklassementet:
- Vi styrer helhjertet efter en top fem-placering. Det bliver garanteret sekundtætte udfordringer, idet fighten bl.a. står mod 13 rallyteams med turbo og firehjulstræk, som umiddelbart har en lille konkurrencefordel på de fedtede efterårsveje. Dog er vores Honda Civic Type R velafprøvet og gennemtestet, og hvor den avancerede undervogn er klar til at holde hjulene mod underlaget på hastighedsprøverne. Derfor undgår vi helst flyveture hen over bakketoppene, fordi det bringer tidsrøvende ustabilitet i rallybilen.


Knudsen Motorsport påregner også i 2010-sæsonen at satse internationalt.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

I den tunede 2 liters-klasse for forhjulstræk går Knudsen Motorsport helhjertet efter en sejr over sjællænderne: Tim Svanholt og Per Henriksen i VW Golf GTI IV Kit Car.

- Vi har gode erfaringer med forholdsvis lange hastighedsprøver, forklarer Søren Kjær. - Martin er yderst god til at holde sig topmotiveret og skarp helt frem til målstregen. Som co-driver er det en adrenalinkrævende udfordring at aflevere informationerne om næste sving/bakketop i rette brøkdel sekund på hastighedsprøverne.


Martin Knudsen og Søren Kjær ser frem til udfordringerne på efterårsglatte rallyveje på Møn.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Gæstevisitten i 30. Yokohama Gjønge Rally 2009 sker for Knudsen Motorsport i samarbejde med Honda Motor Europe – Denmark, som også er sparringsparter i den europæiske rallysatsning for Martin Knudsen og Søren Kjær.

Knudsen Motorsport

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Martin Knudsen
  • Søren Kjær
  • Knudsen Motorsport
  • 14/11/09 - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport