McLarens teamchef Martin Whitmarsh afviser at Jenson Buttons skifte fra Brawn GP / Mercedes GP skyldes at han kan hæve en væsentlig større hyre hos McLaren.
Teamchefen siger at det på ingen måde er pengene der har motiveret Button. "Jeg vil gerne gøre det klart at Jensons beslutning om at skifte til os ikke er motiveret af pengene. Vi betaler ham ikke mere end han kunne få andetsteds, så det viser blot noget om Jensons tro på McLaren samt hans ønske og ambitioner om at bygge videre på det utrolige resultat som han fik i 2009-sæsonen," udtaler Whitmarsh. Det er dog mere eller mindre kendt at Brawn GP ikke var indstillet på at give ham yderligere i løn, mens han hos McLaren ville kunne få en hyre på omkring 6 millioner pund om året. En stigning på et par millioner pund i forhold til hans 2009-hyre.
Samtidig takker teamet af med Heikki Kovalainen som teamet ønsker alt det bedste for fremtiden. "Heikki har en god karrakter og vi vil alle komme til at savne ham. Vi ønsker ham alt det bedste for den kommende sæson, og vil være meget glade hvis han kan sikre sig et godt sæde til 2010," siger Whitmarsh og indikerer at han nok er i spil til et sæde.
Målsætningen for teamet er da også helt klart - der skal vindes VM-titler i 2010. Benji
Læs mere om: Jenson ButtonMcLaren Formula 1Officielt: Jenson Button til McLaren |