- på en dansk bane Tommy Schröter viste hvordan en Clio II kunne udkonkurrere en garvet BMW rallykører på denne alternative anlagte bane. Padborg Park og Motor Sport Sønderjylland havde i ægte Race of Champions ånd tilrettelagt et baneforløb på Padborg Park således at der køres mand mod mand med stående start i hver sin adskilte banehalvdele med et baneskifte undervejs ganske som vi kender fra det internationale Race of Champions. Den korte del af banen (inderbanen) var lidt tricky idet den gik indover det glatbaneområde der er på midterstykket hvor vi normalt har podie og fotografer rendende, dernæst sluttede den sig til langsiden i et 180 graders knæk, hvor der skulle krydses over til yderbanen. Køreren i yderbanen tager den sædvanlige tur rundt på Padborg Park, men bremses af 2 chikaner på langsiden inden banen samles med den korte del og herefter skal der ligeledes krydses over til modsatte bane, altså inderbanen.
Der var 19 kørere som stillede op til den danske version af Race Of Champions. (Foto: Motorsporten.dk)
Der blev lagt ud med et træningspas på en våd Padborg Park, bagefter skulle første mellemheat afvikles og startopstillingerne var fundet ved lodtrækning, da der er en lille fordel ved at skulle starte med at kører i yderbanen og dermed ved at får lidt varme i dækene frem for den lidt mere kringlede inderbane.
Netop inderbanens kringlede forløb overaskede nogle af kørerne og et par af dem måtte tage en spinnetur på den våde glatbane.
Det var let at spinne af på den våde glatbanedel. (Foto: Motorsporten.dk)
I første mellemheat var det tiden der afgjorde indplaceringen til starten af andet mellemheat, og først her blev det en mere jævnbyrdig parring til det egentlige udskilningsløb, som netop er idéen bag R.O.C.
Efter andet mellemheat var feltet blevet frasorteret de mindre dygtige kørere, da det ikke alene var bilernes tekniske styrke der var det gældende.
Søren Lauridsen benyttede sig af en lidt speciel hækspoiler. (Foto: Motorsporten.dk)
Dygtige kørere var de 4 finalister der skulle afgøre hvem der kunne komme med i den afgørende finale. Den første dyst stod mellem BMW køreren Kim Boisen og Nikki Møller i sin Honda. Anden dyst stod mellem Renault Clio II kørerne Jørgen Hansen og Tommy Schröter. Da kørerne på nuværende tidspunkt havde været ude på den fugtige bane et par gange, var de selvsagt blevet mere dus med dens egenskaber og kunne derfor sætte nogle rigtig gode omgangstider og de leverede en spændende dyst og en tæt afgørelse.
Tommy Schröter der krydser målstregen i finalen. (Foto: Motorsporten.dk)
Til første finale heat stod en Renault Clio II og en BMW til start, som ved hver heat start blev der slået plat og krone om startplaceringen. Finalen blev afviklet efter bedst ud af tre princippet, og begge kørere skulle have en løbstart i både inder og yderbane.
Tommy Schröter lagde ud med at få yderbane fordelen og heatet blev til trods for en bred typisk sidelæns rallyinspireret kørsel vundet af Kim Boisen.
I andet finale heat er startplaceringen byttet rundt og Boisen lægger ud med at tage det lange banestykke, det blev Schröter der vandt dette heat, da Boisen oversatsede for meget, hvilket betød at de skulle ud i et tredje og afgørende heat. Boisen skulle igen starte ud på det lange stykke af banen, men nu havde begge biler nået at få lidt varme i dækkene så fordelen var ikke længere så afgørende. Det lykkedes Boisen endnu en gang at oversatse ved den sidste krydsning og han spandt flot rundt og dermed blev det atter Tommy Schröter der kunne afslutte heatet som vinder og dermed var han dagens 'champ'.
Tom Pedersen der giver Tommy Schröter en klapsalve efter sin sejr (Foto: Motorsporten.dk)
Formålet med dette prøveløb var at teste om en R.O.C løbsafvikling kunne laves på dansk jord, hvilket må siges at være ganske vellykket, tidsplaner til sådan et prøvearrangement var også lidt af et puslespil, det var jo ikke lige til at vide på forhånd hvorledes afvikling, lineup, resultatopgørelser osv. skulle forløbe, men det klarede MSS med bravour.
BMW mod Legends Car (Foto: Motorsporten.dk)
Det skal blive spændende at se om denne løbstype bliver en tilbagevende begivenhed, vi håber at vi allerede næste år kan få de danske kendisser at se bag rattet til et flot show, der på bedste danske vis kan give både kørere og tilskuere et både sjovt og flot arrangement. Fie Bess
Læs mere om: Tommy Schröter |