DM Rally   26/11/09

Peugeot Sport Dealer Team DK’s nye Danmarksmestre blev fejret
For små to uger siden nåede duoen Christian Jensen og Søren Tøndborg fra henholdsvis Ans og Kjellerup det foreløbige højdepunkt i deres motorsportskarriere. Ved Gjønge Rallyet på Møn kunne de for tredje gang i denne sæson køre over målrampen som generelle vindere af et DM-rally, og netop denne sejr sikrede dem deres første Danmarksmesterskab i rally.

Siden er makkerparret fra Peugeot Sport Dealer Team DK blevet fejret efter alle kunstens regler.


Søren Tøndborg (tv) og Christian Jensen blev hyldet for deres Danmarksmesterskab.
(Foto: Peugeot Sport Dealer Team DK)

Umiddelbart efter at Danmarksmesterskabet var i hus, forsynede teamets mekanikere de to trætte rallykørere med meget sigende, men ikke særligt yndige guldparykker. Senere fulgte laurbærkranse fra arrangørklubben, Sydsjællands Automobil Klub, og guldmedaljer fra Danmarks Idræts Forbund.


Medarbejderne fra den danske Peugeot-importør - KW Bruun – benyttede lejligheden til at samle Christian Jensens og Søren Tøndborgs DM-rallybil med de Peugeot 207-modeller, de arbejder med til daglig.
(Foto: Peugeot Sport Dealer Team DK)

Onsdag stod den så på champagne. Den danske Peugeot-importør, K.W. Bruun A/S, havde inviteret en række kørere, som i år er blevet mestre i dansk motorsport bag rattet af en Peugeot-bil, til et arrangement, hvor man hyldede årets bedste kørere. Det gjaldt naturligvis også Christian Jensen og Søren Tøndborg, hvis Danmarksmesterskab i rallysportens 4WD-klasse uden tvivl var den mest prestigefyldte af årets titler til de franske løvebiler.

Ved arrangementet hos K.W. Bruun A/S i Glostrup fik personalet også lejlighed til at kikke nærmere på årets bedste rallybil, og de kunne ved selvsyn konstatere, at den på mange måder er anderledes en de Peugeot 207-modeller, som de arbejder med til hverdag.

Peugeot Sport Dealer Team DK


Læs mere om:
  • Christian Jensen
  • Søren Tøndborg
  • Peugeot Sport Dealer Team
  • 14/11/09 - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto