En af bejlerne til WTCC mesterskabet for kørere i denne sæson, var Yvan Muller. Det var kun med ganske få points på minussiden at han ikke sikrede sig titlen, som i stedet blev kørt hjem af Gabriele Tarquini. Yvan Muller har nu valgt at skifte sin SEAT ud med én Chevrolet Cruze, indsat af RML teamet. Her kommer han i selskab med Robert Huff og Alain Menu, begge stærke kørere. Alain Menu kender han også fra tiden i BTCC hvor også RML teamet deltog. Yvan Muller skifter sin SEAT Leon ud med en Chevrolet Cruze i næste sæson. Yvan Muller har forløbig lavet en et-års kontrakt med Ray Mallock teamet som står for Chevrolets indsats i WTCC serien.
Yvan Muller skifter til Chevrolet i 2010 (Foto: FIA WTCC)
Yvan Muller kom til SEAT i 2006 efter at han havde kørt i - og vundet - BTCC serien i England. Efter 4 sæsoner hos SEAT, skifter han til et kendt team fra BTCC dagene.
Yvan Muller:
"Jeg er glad for og lettet over at skulle køre hos Chevrolet i næste sæson. Efter 4 succesfulde og spændende år hos SEAT, søgte jeg efter nye udfordringer og Chevrolet var slet og ret førstevalget."
"Jeg kender RML fra min tid i BTCC og jeg har på nærmeste hold været vidne til den imponerende fremgang som RML har været igennem sammen med Chevrolet i WTCC. Jeg har stor tiltro til det potentiale som Cruzen har, og jeg er sikker på at jeg sammen med Robert, Alain og hele RML teamet kan opnå store ting."
En af Yvan Mullers teamkollegaer hos SEAT, Rickard Rydell, har tidligere udtrykt bekymring for om SEAT forsætter som fabriksteam i WTCC. I hvert fald har han ikke hørt noget om forlængelse af sin kontrakt. Om det er den samme uvished, eller om Yvan Muller ved mere end Rickard Rydell og derfor har skiftet arbejdsgiver nu, er ikke til at vide. Dons
Læs mere om: Yvan MullerRML |