Formel 1   27/11/09

Anden Mercedes GP kører klar inden jul
Vi er næsten blevet forvænt med mandags nyheder fra Mercedes Benz, forrige mandag sprang de bomben om at Mercedes Grand Prix havde overtaget Brawn GP, og i mandags oplyste de at de havde deres første kører på plads, det var Nico Rosberg der tidligere havde kørt for Williams teamet.
Men ifølge en talsmand fra Mercedes Grand Prix, kan der godt gå lidt længere inden den næste nyhed omkring teamet kommer frem.

Det vi alle går og venter på er hvem der skal være teamkollega med Nico Rosberg i Mercedes Grand Prix, og det får vi næppe at vide på mandag, men teamchef Nick Fry er dog ret sikker på at det bliver afgjort inden jul.

Samtidig med at Nick Fry oplyste at Mercedes Grand Prix vil præsenterer deres anden kører inde jul, fortalte han også at kontrakten med Nico Rosberg var forhandlet på plads allerede inden Mercedes Grand Prix overtog Brawn GP teamet.
Hos Brawn GP håbede man på at Nico Rosberg skulle være makker med verdensmesteren Jenson Button - men nu har Button som bekendt skrevet kontrakt med McLaren teamet, hvor han bliver teamkollega med den tidligere verdensmester Lewis Hamilton.

Nick Fry vil dog ikke løfte sløret for hvem Mercedes Grand Prix har i kikkerten til pladsen ved siden af Nico Rosberg.
Der har været tale om at teamet skulle blive et rent tysk 'dream team', men det krav afviser Mercedes Benz' s motorsportschef Norbert Haug, men samtidig er det samme Haug der holder liv i rygterne om at den tidligere mangedobbelte verdensmester Michael Schumacher måske gør comeback hos Mercedes Grand Prix.

Mere sandsynligt er det nok at valget kommer til at stå mellem Nick Heidfeld eller Robert Kubica.
Nick Heidfeld er ledig på markedet efter at BMW Sauber teamet har trukket sig fra Formel 1.
Robert Kubica har allerede skrevet kontrakt med Renault for 2010 sæsonen, men vedvarende rygter taler om at Renault teamet måske trækker sig inden 2010 sæsonen går i gang.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jenson Button
  • Lewis Hamilton
  • Michael Schumacher
  • Nick Heidfeld
  • Nico Rosberg
  • Robert Kubica
  • Mercedes GP

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto