Begge de biler GRC Racing har tilmeldt 24H Dubai er meldt klar og pakket i containere. ”Vi gennemførte den sidste test i Aston Martin i lørdags,” fortæller teamchef Jan Kalmar. ”Bilen var i princippet allerede klar, men vi havde monteret paddle shift ved rattet og opgraderet ABS og traction control, så vi tog en testdag til at få det hele justeret.” (Foto: GRC Racing)
GRC Racings Aston Martin Vantage N24 kørte 2-3 timer uden et eneste problem. Teamet fik testet brændstofforbruget og en mindre uregelmæssighed ved nedbremsning blev løst ved at ændre balancen.
”Alt forløb perfekt,” fortsætter Jan Kalmar. ”Det skyldes ene og alene et team, der stort set ikke har sovet siden bilen blev smadret for en god måneds tid siden. Men nu ser vi fremad mod løbet. Det sidste ledige sæde i vores biler blev besat i dag. I løbet af ugen kan vi offentliggøre et utroligt internationalt team, med kørere fra Danmark, Norge, Tyskland, USA og Frankrig.”
(Foto: GRC Racing)
24H Dubai finder sted i dagene 14. - 17. januar og markerer således starten på GRC Racings 2010-kalender. GRC-Racing Læs mere om: Jan KalmarGRC RacingDubai Autodrome15/01/10 - Dubai Autodrome - 24H Series |