Endurance   05/01/10

Sally Racing lægger op til en travl sæson
- og søger interesserede kørere til flere klasser
Efter mange gode sæsoner indenfor dansk motorsport, samt med den forrygende succes ved 12-timers løbet i Ungarn i 2009, lægger Team Sally Racing op til en 2010 sæson med deltagelse i både indenlandske og udenlandske løb i flere forskellige klasser.
Først for står deltagelsen i 24-timers løbet i Dubai, hvortil der er afgang allerede på fredag.

Til 24-timers løbet i Dubai den 15. januar stiller Team Sally Racing til start med den ene af deres Renault Sport Clio III racere, kørt af Martin Sally Pedersen, Anders Majgaard, Nick Reimersø, Brian Børger og Dan Träger.

Derudover vil Team Sally Racing i 2010 også stille op i følgende klasser i Danmark:
Renault DTC Light Cup, Special Saloon Car samt historisk motorsport, klasser som alle kører sprint løb.

Men ingen kan/skal være i tvivl om at Team Sally Racing har kastet deres kærlighed på langdistance løb, både her i Danmark - i Danish Endurance Championship - samt i udlandet med 12-timers løbet i Ungarn samt 24-timers løbet i Dubai som de vigtigste af løbene.
For yderligere at udvide langdistance tilbudene til interesserede kørere, kan team Sally Racing nu også tilbyde deltagelse i såvel Langstrekken mesterskabet samt 24-timers løbet der begge køres på den legendariske Nürburgring Nordsløjfe - Europas længste og mest udfordrende racerbane!

Team Sally Racing's langdistance kalender 2010:
Dato Bane Løbstype
27. marts Nürburgring Langdistance løb
10. april Nürburgring Langdistance løb
24. april Nürburgring Langdistance løb
13. – 16. maj Nürburgring 24-timers løb
30. maj Padborg Park DEC 4 timers løb
12. juni Nürburgring Langdistance løb
26. juni Padborg Park DEC 6 timers løb
03. juli Nürburgring Langdistance løb
17. juli Nürburgring Langdistance løb
31. juli Nürburgring Langdistance løb
28. august Padborg Park DEC 6 timers løb
11. september Jyllands Ringen DEC 4 timers løb
25. september Nürburgring Langdistance løb
02. oktober Padborg Park DEC 4 timers løb
16. oktober Nürburgring Langdistance løb
30. oktober Nürburgring Langdistance løb

Derudover stiller Team Sally Racing op i 12H Hungary løbet i år, ligesom det allerede nu er planlagt igen at stille op i 24H Dubai i 2011.

Er du som kører interesseret i at stille op i et eller flere af ovennævnte løb, giver Team Sally Racing dig nu muligheden for at realisere drømmen, ligesom teamet er åben over for andre bud på andre løb du/I vil køre - både nationalt og internationalt.

På nuværende tidspunkt råder Team Sally Racing over følgende biler, som enten kan lejes fra løb til løb, eller for hele sæsonen: 2 stk. Renault Clio III CUP
2 stk. Volvo S60 Turbo (300 hk)
1 stk. Volvo S40 turbo
1 stk. Renault Megane (DTC trim)
1 stk. Ford Escort Mk. I (Historisk)
Herudover har Team Sally Racing også forbindelse til 2 stk. Ford Cortina Mk. II til historisk motorsport.

Teamet er også parat til at købe andre biler som f.eks. en Porsche GT3 hvis dette ønskes.

For flere oplysninger om priser og betingelser er du velkommen til at kontakte teamchef Jesper Sally Pedersen på telefonnummer 4015 1570 eller på e-mail adressen sallysauto@get2net.dk.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 15/01/10 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk