Formel 1   05/02/10

Nick Heidfeld endelig bekræftet hos Mercedes
Nick Heidfeld - og omverdenen - har endelig fået den besked som mange har ventet på at blive offentliggjort og dermed også bekræftet. Nick Heidfeld skal i 2010 være Mercedes GPs faste test- og reservekører. Dermed er lang tids spekulationer og rygter endelig sat på plads. Og på den måde vender Nick Heidfeld så også tilbage til mærket som for alvor satte gang i hans karriere. Ligesom Michael Schumacher var Nick Heidfeld også en af Mercedes's juniorkørere.

Nick Heidfelds formel karriere har været lang. Den startede i hvert fald i Mercedes regi i den tyske Formel 3 serie, som han vandt i 1997. Første belønning var en test for McLaren teamet, og han blev endda testkører for teamet i 1998 og 1999. Sideløbene kørte han også i den daværende Formel 3000 serie, som var supportklasse til Formel 1 ligesom GP2 er det i dag. Det blev til to topplaceringer, heraf et mesterskab.

Nick Heidfeld fik sin rigtige debut i Formel 1 i år 2000 da han skrev kontrakt med Prost teamet. Han skiftede dog året efter Prost ud med Sauber for hvem han kørte i 3 år. I 2004 fik han en enkelt sæson hos Jordan teamet, og det blev også kun til en enkelt sæson hos Williams teamet i 2005. I 2006 skiftede han så til BMW Sauber teamet for hvem han kørte for til udgangen af 2009. Siden har jagten gået på et nyt sæde, og nu er han så tilbage hos Mercedes som støttede ham i hans tidlige karriere forløb.

Mercedes GP får dermed en særdeles rutineret herre i folden. Spørgsmålet er så hvor meget indflydelse Nick Heidfeld kan få, når man også har en så kapabel kører som Michael Schumacher vel stadig må regnes for, i teamet.

Dons


Læs mere om:
  • Nick Heidfeld
  • Mercedes GP

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk