SuperCar Challenge   06/02/10

AutoTechRacing - et af de nye teams i Super Car
Den nye klasse på dansk grund - Super Car Challenge - er i fuld gang med forberedelserne alt i mens at tilmeldingerne kommer ind. Et af de første teams til at tilmelde sig er AutoTechRacing, som skal forsøge at samle en masse erfaringer. Alle mand i teamet er i gang med Autoteknolog uddannelsen, og her er der en stor mulighed for at se om teori nu også fungerer i praksis. Basisbilen er en Van Diemen Multi Sport.

Den nye spændende klasse i danske motorsport - Super Car Challenge - er godt på vej. En hel del teams har allerede tilmeldt sig og flere er på vej. Et af de nye teams - AutoTechRacing - er et team bestående af studerende som alle er i gang med Autoteknolog uddannelsen. For teamet bliver det derfor en udfordring og en læreproces at se om teorierne kan føres ud i praksis.

Bilen som teamet er i fuld gang med at bygge op er en skadet Van Diemen Multi Sport som man nu har adskilt og er i fuld gang med at bygge op til det gældende reglement. De Autoteknologi studerende vil blandt andet foretage vægtreduktion af bilen, arbejde med en anden vægtfordeling, sikkerheden skal være i top, aerodynamik, og så skal der laves plads til en anden motor end den eksisterende.

Den nye motor er en Toyota motor, gearkasse vil være fra Audi og så vil man anvende Megasquirt II motorstyring. På kørersiden er der endnu ikke lavet nogen aftale, men man taler med Morten Dons, der udover at være en af de studerende i teamet, også er jysk, dansk og nordisk mester i karting i 2009 sæsonen.

Teamet er i fuld gang med den omfattende ændring af bilen, og glæder sig allerede meget til at få testet bilen. Dog er der stadig noget arbejde at udføre inden da.

X Racing
Erik Byrgesen


Læs mere om:
  • Super Car Challenge 2010

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport