Formel 1   09/02/10

Force India er 2010 klar
Så kom yderligere et team på banen med deres nye racer. Force India trak den noget i ørerne for at blive klar ned deres nye racer, hvilket gjorde at de missede den første test. Men nu er VJM03-raceren klar - også til at fortsætte sidste års gode trend.

Force India havde i 2009 et rigtig godt år - især i de sidste løb i den europæiske sæson. Giancarlo Fisichella leverede en stærk præstation på Spa Francorchamps, ligesom også Adrian Sutil gjorde en fin figur på Monza. Raceren var forholdsvis effektiv på de hurtige baner og med den stærke Mercedes-motor så det godt ud for teamet.

"Vores mål er at fortsætte i samme forbedringsniveau som vi havde mod slutningen af 2009," siger teamejer Vijay Mallya. Og derfor sætter de målet højt - de vil gerne flere gange på podiet og hente flere point end i 2009. Og det skulle da nok være muligt eftersom pointgivningen er ændret til 2010...

2010 raceren er en udvikling af sidste års racer, hvor den er blevet tilpasset i forhold til det nye reglement. Generelt mener de at raceren stadig er bedst på de hurtige baner, men til 2010 har de forsøgt at optimere lidt mere så den bliver hurtigere på lidt flere baner.

Teamet har Adrian Sutil og Vitantonio Liuzzi i stald som grand prix-kørere, mens Paul di Resta står klar til at træde til som reservekører.


(Foto: Force India)

Benji


Læs mere om:
  • Adrian Sutil
  • Giancarlo Fisichella
  • Paul Di Resta
  • Vitantonio Liuzzi
  • Force India

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk