Special Saloon Car SS2   21/04/10

Honda ProRacing melder alt klar
Hele teamet bag Honda ProRacing ligner sig selv fra de tidligere år, bilen er stadig hvid, blå og rød. Mekanikkerne Bent og Peter har i over 10 år skruet for Borum, og det gør de også i denne sæson. Der er kommet lidt nye sponsorere til, nemlig Hvidevare Terminalen, Hvidevare Banditten og Madexpressen, og de gamle sponsorere er stadig med.

Men selvom den efterhånden 12 år gamle Honda Integra ligner sig selv udenpå, så er der sket en opgraderingen under motorhjelmen. Motoren er nu på 2,3 l i stedet for 2.0 l. "Den minder meget om den gamle motor, men den er bare lidt stærkere og lidt bedre på alle punkter" fortæller Jakob Borum. Motoren er håndbygget i England fra samme sted som leverede den gamle 2 l motor, der har fungeret rigtig godt og stabilt de 2 sidste sæsoner.


Udenpå ligner Honda Integraen sig selv. Dette billede er fra Grand Prixet i August 2009.
(Foto: keldolfert.dk)

På spørgsmålet om hvordan Borum ser hans chancer i mesterskabet i år svarer han lidt undvigende "Vores chance er ikke blevet forringet med den nye motor, men lige nu er det vigtigste at komme godt i gang, så må vi se hvordan tingene udvikler sig."

Honda ProRacing ser frem til sæsonstarten den 24. og 25. april på Jyllandsringen, og håber at mange vil kigge forbi teltet.

Honda ProRacing
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Honda ProRacing
  • Jyllandsringen
  • 25/04/10 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto