Sidste års mester i Gruppe N - Number 1 Racing med kørerne David Falch og Anders Majgaard - havde problemer ved 'Åbningsløbet' på Jyllands-Ringen, og manglede derfor lidt i at være med helt fremme i det første løb. Fejlene blev dog lokaliseret, og udbedret i pitten, så det blev til top resultater i det andet løb. Siden har Number 1 Racing's mekanikere arbejdet med problemet på de to Peugeot 308 EPO1 racere, der primært knyttede sig til de forreste støddæmpere, og teamchef Gert Koustrup føler da også at alt nu er som det skal være, men ville dog gerne have haft et par testdage med bilerne, men det har der desværre ikke været mulighed for.
Til gengæld glæder han sig over at David og Anders kun skal have 30 kilos ballast med til løbet den kommende weekend på Padborg Park - det kan være en stor hjælp for dem på den bane.
David Falch og Anders Majgaard. (Foto: Motorsporten.dk)
Løbet - Padborg Open - er sæsonens anden løbsweekend for Yokohama Cup deltagerne, her ankommer David Falch og Anders Majgaard med henholdsvis 30 og 28 point i mesterskabet, hvilket placerer dem på 3. og 4. pladserne.
Den førende kører har på nuværende tidspunkt 'kun' 38 point, så der er bestemt chancer for at indhente ham!
Udover de to Yokohama Cup racere har Number 1 Racing yderligere en bil med i teamet til dette løb, det er en Peugeot 207 Spider.
Den skal køres af Dan Träger der tidligere har kørt blandt andet Yokohama Cup i klassen for biler mellem 0 og 1600 cc - det var tilbage i 2003, siden er det blevet til både rallysprint og deltagelse i Danish Endurance Championship.
I januar måned i år deltog han i 24-timers løbet i Dubai, og siden har han deltaget i VLN mesterskabet på Nürburgring.
Nu vil Dan Träger så prøve kræfter med Peugeot 207 Spider raceren. Han har sammen med teamet haft en enkelt testdag, hvor der opstod nogle mekaniske problemer i den ny indkøbte racer.
I den forbindelse oplyser Gert Koustrup, at man siden har haft hele bagvognen splittet ad, for at kunne få den køreklar igen - og han priser sig lykkelig for at fejlene blev opdaget ved en testdag, frem for til løbet i weekenden! Hr. Nielsen
Læs mere om: Anders MajgaardDan TrägerDavid FalchGert KoustrupLars VendelboNumber 1 RacingPadborg Park16/05/10 - Padborg Park - 207 Spider Cup DK16/05/10 - Padborg Park - Yokohama Cup - DM |