Michel Nykjær den hemmelige gæst Den regerende DTC-mester Michel Nykjær overraskede den danske rallyelite ved at dukke op midt under Rallysportens dag, hvor han var den hemmelige gæst. Michel Nykjær er i år rykket op i WTCC, verdensmesterskabet for standardbiler, hvor han deltager med stor succes. Racerkøreren Michel Nykjær var sammen med sin hovedsponsor Henrik Lind den hemmelige gæst ved rallysportens dag. (Foto: Michael Eisenberg)
Michel Nykjær kunne sammen med sin hovedsponsor Henrik Lind fra Pole Position Denmark fortælle om sine bedrifter under det kaotiske løb til WTCC, verdensmesterskabet for standardbiler, for nylig i Marokko.
Michel Nykjær ankom i sin hovedsponsors Porsche Carrera, der var dekoreret på samme måde som hans WTCC-racerbil. (Foto: Michael Eisenberg)
"Vi fik et godt resultat med hjem fra Marokko, men ellers er det et løb, man gerne vil glemme, for vi kørte en stor del af tiden bag safety car" sagde Michel Nykjær, der ser frem til næste WTCC-løb om 12 dage på den legendariske racerbane Monza i Italien.
Michel Nykjær og Henrik Lind fik lejlighed til at diskutere kørefærdigheder med Folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen, der er trafikordfører for partiet Venstre og medlem af Folketingets Retsudvalg. (Foto: Michael Eisenberg)
"Jeg er kommet fint i gang i verdensmesterskabet og forventer yderligere fremgang på Monza," sagde Michel Nykjær, der kunne notere sig, at flere at de danske rallybiler er på samme høje tekniske niveau som hans egen WTCC-racer.
Rallykøreren Ib Kraghs Fiat Punto Grande S2000 er bygget efter samme tekniske reglement som Michel Nykjærs Seat Leon WTCC-racer. (Foto: Michael Eisenberg)
Karl-Åge Jensens Peugeot 207 Super 2000 og Ib Kraghs Fiat Punto Grande S2000 er præpareret efter samme grundlæggende tekniske reglement som Nykjærs Seat Leon WTCC-racer. Michael Eisenberg
Læs mere om: Ib KraghKarl-Åge JensenMichel Nykjær |