Formel 1   16/05/10

Webber forrest i Red Bull 1-2 sejr
God underholdning i Monacos gader
Fire gange var Safety Car'en på banen i Monacos Grand Prix - uden at det af den grund hverken ødelagde løbet, eller virkede til at have den store betydning. Mark Webber vandt sit andet løb i træk og kom dermed i front i VM kamp. En placering han dog må dele med Sebastian Vettel der blev nr. 2 i dagens løb. Button der første indtil i dag, måtte udgå tidligt, mens Alonso satsede og klarede sig ret godt, indtil sidste sving.

Kampen om førstepladsen i løbet blev afgjort allerede i første sving, da Webber modstår presset fra Vettel og Kubica. Vettel får dog klemt sig forbi Kubica - og den rækkefølge holder de så hele vejen hjem. Kubica er måske ikke den mest tilfredse, da han nok føler han kunne have klaret det bedre - og det kunne han sikkert også. Men stadig - hvis han og Renault teamet før sæsonen var blevet spurgt om to podieplaceringer i de første seks løb var ok, havde de helt sikkert sagt ja.

Den første SC periode kom allerede efter første omgang, da Hülkenberg smadrede sin Williams racer i tunnellen. Den endte med at holde stille lige ved udkørslen, men det var ikke videre praktisk, så altså SC på banen mens kadaveret blevet fjernet.

Den eneste der reagerede på denne SC periode var Alonso, der efter sit uheld i træningen lørdag, skulle starte fra pitten. Efter første omgang var han alligevel stadig nummer sidst, så han drønede i pit, skiftede til de hårde dæk - og dermed var han færdig med pitarbejdet for denne søndag. De bagerste kom han forbi ved egen hjælp og da pitstoppene ellers begyndte at tikke ind, kom han endnu længere frem i feltet. Tilgengæld var der så tilgengæld ikke mere i dækkene, til at han kunne satste og køre efter yderligere placeringer.

Indtil sidste sving lå Alonso på en ganske fornem 6. plads, men så kiksede det for ham. Den fjerde og sidste SC periode faldt på de allersidste omgange, efter at Trullis Lotus havde forsøgt at bestige Chanhoks HRT racer. De to biler holdt i Rascasse, den ene ovenpå den anden - og de skulle fjernes. Det betød af Safety Car'en trillede ind i pit på allersidste omgang - i sidste sving. Og i de flestes hoveder betød det i virkeligheden bare paradekørsel de sidste 200 meter.

Men ikke for Michael Schumacher, for ham har en åbning altid været en åbning og Alonso åbnede sig og det blev udnyttet og tyskeren hentede en ekstra placering gennem det sidste sving.

Løbets anden SC periode kom efter at Rubens Barrichello med stor entusiasme kastede sin Williams ind i samtlige autoværn på vej op ad bakken mod casinopladsen - og endte med næsen i kørselsretningen.

Den tredie SC periode var lidt mere alternativ da den blev forårsaget af et løsliggende kloakdæksel. Vi så sidste år hvad der kunne ske hvis en fjeder rev sig løs og ramte ham bagved i hovedet. Tanken om flyvende dæksler er i den sammenhæng ret skræmmende.

I løbet endte Massa på en anonym 4. plads, mens Hamilton knaldede til sin racer hele tiden, uden at det dog gav noget som helst andet end den 5. plads han sådan set var på hele vejen igennem.

Schumacher hentede som sagt 6. pladsen i allersidste sving, og var derudover ret anonym, ligesom Rosberg i den anden Mercedes, der fik 8. pladsen. Kunne måske have drevet til mere hvis han var kommet hurtig nok rundt, mens Webber skiftede dæk. I stedet for at få en fri bane foran sig, fik han i stedet en Red Bull med relativt god tid.

De to Force India racere hentede de sidste to pointgivende placeringer og markerede sig igen som feltets 6. bedste team.

Jenson Button der førte VM inden løbet, nåede tre omgange inden hans motor gav op. Og dermed røg han tilbage til en 4. plads i VM - i det begge Red Bull kørere og Alonso kom forbi ham.

Overhalinger er der sjældent mange af i Moncao, men underholdningsværdien i årets løb var rimelig - og bilerne i virkeligheden ganske jævnbyrdige. Vi kan stadig se frem til resten af sæsonen og VM kampen med optimismen i behold.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 16/05/10 - Monte Carlo - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto