Road Racing   04/06/10

Første gang på Anderstorp Raceway i Sverige
Simon Tirsgaard og Steven Tirsgaard kørte for første gang på Anderstorp banen i Sverige i den netop overståede weekend. Simon deltager i hele Bike Promotion serien, mens Steven har udvalgt enkelte løb i sæsonen.

Linierne på banen skulle lige ind på rygraden af begge kørere, men det lykkedes forholdsvis hurtigt. Simon kæmpede lidt med at få støjen fra motorcyklen bragt ned til de 95 decibel, der er støjgrænsen på banen. Han var dog ikke den eneste kører, der havde samme problemer, og der var flere kunstneriske udformninger for begrænsning af støjen. Fredagen bød både på regn- og tørvejr, mens vejret artede sig fint lørdag og søndag.

Langsiden på Anderstorp er utrolig lang, og der blev målt hastigheder i underkanten af 300 kilometer i timen. Det gav gode mulighed for afprøvning af både Simons og Stevens racere med hensyn til indbremsning i svingene med meget høj fart.

Simon Tirsgaard havde en startplacering som nr. 14 i begge løb i Super Sport klassen. I det første løb kørte han sig nogle placeringer opad i feltet, men kæden sprang af, og det satte en stopper for hans videre kørsel i løbet.

Det gik betydelig bedre i løb 2, hvor han endte på en placering som nr. 7 i feltet. Der skal lige kappes nogle sekunder af omgangstiderne for at være med lidt længere fremme i feltet. Det skal dog siges, at Simon i løbet af lørdag og søndag forbedrede sine omgangstider med hele 10 sekunder.

Steven Tirsgaard startede fra en placering som nr. 2 efter Jan Jespersen og med Thomas Harding og Martin Iver Pedersen. Der blev flere gange i løbet byttet pladser mellem kørerne, men det endte med en 2. plads lige efter Jan Jespersen. Undervejs kørte Steven dog den hurtigste omgang på banen, og de 3 sidste omgange var meget hurtige.

Steven havde virkelig glædet sig til løb nr. 2, hvor der virkelig skulle gives gas, men allerede på opvarmnings omgangen var der tekniske problemer med forhjulet og efter 2 omgange kørte Steven i garage. Forinden var han dog først ude af svinget efter startlangsiden.

Ændringerne og tilpasningerne på Stevens racer virker, og det bliver spændende med resten af sæsonen, der indledes med DM på Jyllandsringen den 19. og 20. juni i Super Bike klassen, mens Simon deltager i Super Sport klassen.

Martin Speed of Light
TH Motorsport


Læs mere om:
  • Steven Tirsgaard
  • TH Motorsport / Martin – Speed of Light
  • Anderstorp

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto