Kean Kristensen overtog DM-føringen efter Zandvoort-løb Fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet for Formel Ford blev afviklet i et brag af et løb på Zandvoort i Holland, hvor deltagerne fra såvel det danske, det britiske som det hollandske mesterskab havde sat hinanden stævne for at dyste mod hinanden, mens de hver for sig kæmpede om point til deres respektive mesterskaber. Slutfacit efter de to løb på racerbanen tæt ved Amsterdam var, at der er kommet en ny førende i kampen om Danmarksmesterskabet. Det er Kean Kristensen, Herlev, som har overtaget førstepladsen i kampen om Danmarksmesterskabet efter Mikkel C. Johansen, Slagelse. I de to løb på Zandvoort formåede Kean Kristensen i det tørre første løb at holde Mikkel C. Johansen bag sig, og i det andet – som foregik på en våde bane – blev Kean Kristensen næstbedste deltager i DM-serien for Formel Ford, hvor han kun blev overgået af Jesper Egebart, Børkop. Mens Kean Kristensen var debutant på den hollandske racerbane, har Jesper K. Egebart flere gange tidligere kørt på Zandvoort-banen, men denne gang havde han ikke den samme fart som ved tidligere lejligheder.
Kean Kristensen bragte sig på Zandvoort i front af Danmarksmesterskabet for Formel Ford. (Foto: Morten Alstrup)
Kean Kristensens resultater på Zandvoort betyder nu, at han har overtaget føringen i kampen om Danmarksmesterskabet for Formel Ford. En stærkt medvirkende årsag hertil var det faktum, at Mikkel C. Johansen ikke fuldførte andet løb.
”Jeg skulle bremse mig forbi en af de andre deltagere, og så satte jeg et hjul ud i gruset,” fortæller han. ”Jeg kom fri af gruset, men pludseligt holdt motoren op med at trække som normalt, og ti sekunder efter stoppede den helt. Der var en sten, der havde kilet sat fast i remmen til oliepumpen, så motoren mistede olietryk og til sidst satte sig.”
Ud fra et dansk perspektiv gav det internationale stævnemøde på Zandvoort en klar indikation på, hvad unge danske racertalenter kan opnå gennem den hårde Formel Ford-skole. Sidste års Danmarksmester, Dennis Lind, Roskilde, er således med i kampen om det britiske mesterskab, hvor han med en totalsejr i det andet af de to løb tog en generelsejr og samtidig scorede maksimumpoint til det britiske mesterskab.
Resultat af heat 1 (DM):
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Tid |
|
1 |
Kean Kristensen |
Aquila-Duratec |
25:05,540 |
2 |
Mikkel C. Johansen |
Van Diemen-Duratec |
25:07,230 |
3 |
Jesper K. Egebart |
Ray-Duratec |
25:10,533 |
|
Resultat af heat 2 (DM):
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Tid |
|
1 |
Jesper K. Egebart |
Ray-Duratec |
16:38,637 |
2 |
Kean Kristensen |
Aquila-Duratec |
17:05,731 |
3 |
Martin Lumholt |
Aquila-Duratec |
17:48,979 |
|
Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Tid |
|
1 |
Kean Kristensen |
Aquila-Duratec |
131 |
2 |
Mikkel C. Johansen |
Van Diemen-Duratec |
129 |
3 |
Jesper K. Egebart |
Ray-Duratec |
117 |
|
4 |
Niels-Ejnar Rytter |
Ray-Duratec |
88 |
5 |
Elliot Winther |
Mygale-Duratec |
81 |
6 |
Martin Lumholt |
Aquila-Duratec |
64 |
|
7 |
Christina Nielsen |
Aquila-Duratec |
58 |
8 |
Frank Mortensen |
Ray-Duratec |
43 |
9 |
Thomas Lund |
Van Diemen-Duratec |
33 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Dennis LindJesper K. EgebartKean KristensenMikkel C. JohansenZandvoort06/06/10 - Zandvoort - Formel Ford - DK - DM |