Renault DTC Light Cup   22/06/10

Første pokal til kaminhylden
Århusianske Christian Siepmann tog søndag hul på en ny hobby - at samle på pokaler. Ved weekendens ene løb i Renault DTC Light-klassen sikrede han sig en 2. plads, da klassen gæstede FDM Jyllandsringen sammen med resten af DTC-cirkusset.
Weekenden var ellers ikke begyndt på den glædelige måde.


Lørdagens regnbyger drillede Christian Siepmann.
(Foto: Gripping Media)

Banen var lørdag ramt af flere kortvarige regnskyl, og selvom CS Racing testede på banen i regnvejr få uger tidligere, drillede opsætningen på den fragtmandsblå Renault Clio da tidtagningen blev kørt.

"Det var vist flere små ting, der kostede tiden", fortæller Christian Siepmann om det sekund, der manglede op til den nærmeste konkurrent. Det lidt kedelige resultat i tidtagningen betød til gengæld at Christian skulle starte på pole position.


Der var fuld fart på den lyseblå Renault Clio i weekendens løb.
(Foto: Gripping Media)

"Jeg skulle forsøge at holde de andre bag mig uden at få mig selv eller andre kørt af banen", siger Christian, der da også faldt et par placeringer ned kort efter starten. Flere konkurrenters stridigheder, kombineret med stabil og fornuftig kørsel i bilen med nummer 88 på siden, medvirkede til at Christian Siepmann og CS Racing sluttede løbet på en flot 2. plads.

Glæden var heller ikke til at tage fejl af hos hele teamet. "Vi er så glade", jublede podiedebutanten. "At komme på podiet er for mig som om jeg har vundet løbet - det er vores tredje løbsweekend, så det var slet ikke forventet!"


tur på podiet – næppe den sidste!
(Foto: Gripping Media)

Det flotte resultat skulle senere på eftermiddagen forsøges gentaget fra en startplacering som nummer 4. Løbet var noget mere roligt end det første, og uden de store begivenheder kunne en 5. plads køres hjem.


Et hjul i luften = mindre friktion = hurtigere rundt på banen!
(Foto: Gripping Media)

Med karrierens første pokal kan Christian Siepmann og folkene bag CS Racing nu tage på en velfortjent sommerferie og lade op til den sidste halvdel af sæsonen. "Som debutant er det jo helt vildt at have fået sin første pokal allerede halvvejs inde i den første sæson", reflekterer Siepmann. "Det motiverer bestemt til at vi skal fortsætte i samme spor og beholde den tilgang, vi har haft til tingene indtil nu - for det virker!"

CS Racing

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Christian Siepmann
  • Jyllandsringen
  • 20/06/10 - Jyllandsringen - Renault DTC Light Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport