Historisk 1971   29/06/10

Sally to gange øverst på podiet
Jesper Sally Pedersen deltog i weekenden i Classic Race Aarhus, hvor han stillede op med sin Ford Escort Mark I i klassen for biler frem til 1971 op til 1300 cc.
Som teamkollega i Sally Racing havde han denne weekend Keld Graabæk der ligeledes kører i 1971 klassen, dog i klassen for biler over 1300 cc., hvor han kører i sin Ford Cortina Mark II.

For Jesper Sally Pedersen startede weekenden rigtig flot, idet han efter at have deltaget i fredagens fri træning, kørte næsthurtigste tid i lørdagens tidtagning på trods af problemer med generatoren på Escort'en.


Jesper Sally Pedersen for fuld gas rund på banen i Mindeparken i Aarhus.
(Foto: Gripping Media)

Den flotte tidtagning fulgte Sally op med at køre sig til en første plads i eftermiddagens løb, hvor han sluttede henholdsvis 12,7 og 13,6 sekund foran kørerne på anden og tredje pladserne.

Søndag fik kørerne en warm up før de skulle køre deres andet løb, igen her var Sally hurtigste mand på banen.


Det var kun fra denne vinkel at konkurrenterne så Jesper Sally Pedersen's Ford Escort.
(Foto: Gripping Media)

I søndagens løb var Sally 'flyvende' rundt på banen i Mindeparken, og tilskuerne var vidne til en suveræn sejr fra hans side.
Sally krydsede målstregen efter de 10 omgange med en sejrsmargen på over et halvt minut ned til køreren på anden pladsen.
Undervejs i løbet satte Sally også løbets hurtigste omgangstid 1:43,634.

Keld Graabæk lagde ud med en tiende plads i tidtagningen, en placering som han i det første løb forbedrede til en flot fjerde plads, og han sluttede foran flere af 2000 cc. bilerne i sin 1600 cc. Cortina.

I søndagens warmup blev det til en sjette plads, og i det andet løb til en femte plads - alt i alt et par tilfredsstillende placeringer til Keld Graabæk.


Keld Graabæk kørte sig til et par flotte resultater.
(Foto: Gripping Media)

Sally og 'Gråben' får dog ikke lang tid til at hvile i oven på de flotte resultater, de er allerede ved at gøre bilerne klar til den næste udfordring: Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken den 7. og 8. august, hvor de de gerne skulle forsvare deres placeringer!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Keld Graabæk
  • Sally Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 08/08/10 - Fælledparken - CHGP
  • 27/06/10 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk