Formula Renault 2.0 NEC   14/07/10

Formel 1 lærling med ryggen mod muren
Marco L. Sørensen, som sidste år skrev kontrakt med Renaults Formel 1 team som junior kører, har fået ryggen mod muren vedr. hans videre karriere.
Sidste års finans krise og nedgang i salg af biler har fået Renault til sætte hans kontrakt på hold. Der er pt. ikke penge nok i kassen til at forsætte det dyre program for udviklingen af nye kører til teamet.

Yderligere har Renault solgt 75% af deres Formel 1 team til en investor fra Luxemburg. Dette betyder, at Marco nu selv skal ud at finde de nødvendige penge. Men med et forventet budget på omkring fire millioner kr. ser det ikke nemt ud.


(Foto: Marco Racing)
Marco udtaler, at han selvfølgelig er dybt frustreret over situationen:
"Jeg har kørt racerløb siden at jeg var tre år gammel, og kan ikke forstille mig at skulle lave andet. Jeg håber stadigvæk på, at der skulle dukke en sponsor eller investor op fra uventet kant, så at jeg kan forsætte min karriere, men i øjeblikket ser det sort ud. Jeg har ellers fået et par gode tilbud for næste år fra top teams lige under Formel 1 . Det er klasserne World Series og GP2 klassen, men de kræver at jeg også selv skal have en dansk sponsor med. Fra disse klasser er der ellers direkte TV dækning til det meste af verden, og rigtig gode muligheder for eksponering til sponsorer. Men indtil videre er der ikke dukket nogen op" - udtaler den 19 årige nordjyde.

Marco Sørensen var ellers udråbt til at være Danmarks næste Formel 1 kører, og spået en stor fremtid inden for motorsportens topklasse. Men nu ser det desværre ud til at pengene bliver den afgørende faktor i hans videre karriere forløb.

Marco Racing


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk