To tidligere løbsvindere fik stoppet flere års sejrstørke i Yokohama Cup Der blev comeback til podiets øverste top for to af kørerne, da femte afdeling af årets Yokohama Cup blev kørt i weekenden på Ring Djursland. Peter Olsen, Havdrup, og Kim Lund, Silkeborg, tog hver en førsteplads, og de kunne dermed begge sikre sig deres første sejre i lang tid. For Peter Olsen var det i august 2009, at han sidst vandt i klassen for de utunede standardvogne på to liter, mens Kim Lund skal helt tilbage til afslutningen af 2007-sæsonen, hvor han blev Danmarksmester, for at finde sin sidste sejr! Peter Olsen viste allerede under tidtagningen, at han havde intentioner om at komme helt til tops, da han satte pole position med et par tiendedeles forspring til Steffen Larsen, Ishøj, og Lasse Rolighed Pedersen, Århus. Da starten gik til løbet, kunne Peter Olsen forsvare sin førsteplads, og det lykkedes ham at holde føringen helt til det ternede flag, da han undervejs ikke blev presset. Bag ham var der nemlig flere kampe.
Peter Olsens første sejr i et år blev mødt af klapsalver fra teamkammeraten Jens Henrik Hansen, der var udgået tidligere i løbet. (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Allerede i starten var Bruno Rasmussen, Tyskland, og Anders Majgaard, Søborg, i karambolage, og senere måtte Steffen Larsen forsøge at forsvare sin andenplads – men forgæves. Dette sænkede dog tempoet i forfølgerfeltet, da først David Falch, Roskilde, og siden bl.a. Lasse Rolighed Pedersen og Bruno Rasmussen måtte kæmpe sig forbi.
Til andet løb skulle Peter Olsen starte som nummer seks, og her var det Kim Lund, som havde sikret sig pole position takket være en sjetteplads i første løb. Kim Lund lavede en perfekt start, og inden den første omgang var afsluttet, havde han fået åbnet et hul til den resterende del af feltet, da Anders Majgaard på andenpladsen var i gået i spin foran sine forfølgere og dermed havde bremset de efterfølgende kørere op.
”Det var utrolig dejligt,” sagde Kim Lund, som endte med at kunne krydse målstregen med et forspring på halvandet sekund ved det ternede flag.
Kim Lund vandt sin første sejr i næsten tre år, da han strøg af sted som forreste mand i det andet af søndagens to løb på Ring Djursland. (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
”Det var en kæmpe forløsning for mig og teamet endelig at få hul på bylden igen. Endnu mere dejligt var det, at vi havde farten i andet heat. Vi var en tiendedel fra at sætte hurtigste omgang i løbet, og vi har kæmpet hele sæsonen med en bagende, som vi troede var hård. Det har knebet med at få bilen til at dreje, men vi fandt lidt ændringer på opsætningen lørdag aften, og det har givet pote, og så håber vi, at vi kan fortsætte stimen resten af sæsonen.”
Bag Kim Lund blev der kæmpet om de efterfølgende placeringer mellem Bruno Rasmussen, David Falch, Steffen Larsen og Lasse Rolighed Pedersen. Selv om Bruno Rasmussen flere gange kom under pres bagfra af David Falch, blev det Lasse Rolighed Pedersen, som kunne tage tredjepladsen. Lasse Rolighed Pedersen var først gået forbi Steffen Larsen, men i kampen om David Falch blev han trængt af denne, hvilket udløste en strafbane til sidstnævnte kører.
Resultatet af weekendens to løb på Ring Djursland betød forøget spænding om udfaldet af mesterskabet, hvor der resterer tre afdelinger. Fra David Falch på førstepladsen til Bruno Rasmussen sjettepladsen er der nu 17 point – mindre end det, en sejr udløser.
Stillingen i Yokohama Cup:
|
Pl. |
Kører |
Mærke |
Point |
|
1 |
David Falch |
Peugeot 308 |
115 |
2 |
Steffen Larsen |
Peugeot 307 |
110 |
3 |
Lasse Rolighed Pedersen |
Peugeot 307 |
107 |
|
4 |
Anders Majgaard |
Peugeot 308 |
104 |
5 |
Peter Olsen |
Peugeot 307 |
101 |
6 |
Bruno Rasmussen |
Peugeot 307 |
98 |
|
7 |
Kim Lund |
Peugeot 307 |
85 |
8 |
Anders Christensen |
Peugeot 307 |
66 |
9 |
Jens Henrik Hansen |
Peugeot 307 |
60 |
|
10 |
Michael Skipper |
Ford Fiesta |
34 |
11 |
Søren Marquard |
Peugeot 307 |
23 |
12 |
Michael Markussen |
Peugeot 307 |
15 |
|
13 |
Allan Jensen |
Peugeot 206 |
13 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Anders MajgaardBruno RasmussenDavid FalchKim Lund JohansenLasse Rolighed PetersenPeter OlsenSteffen LarsenNumber 1 RacingRing Djursland15/08/10 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DM |