Formel Ford - UK   17/08/10

Podieplacering til Emil Bernstorff på Silverstone
Hidtil ukendt ung dansker Emil Bernstorff tager med podium på Silverstone endnu et par skridt op ad motorsportens rangstige.
Den kun 17 årige Formula Ford kører Emil Bernstorff sikrede sig i går sit første podie, da han kørte en fornem tredjeplads hjem i runde 15 af det Engelske Formula Ford mesterskab. Ikke nok med det, så sikrede han også "lap record" på den berømte Silverstone Grand Prix bane.

"Jeg er rigtig glad for at komme på podiet i min første sæson i biler og så på Silverstone, det føles godt" siger Emil med et stort smil og fortsætter: "med dette resultat har jeg opnået mit første mål for sæsonen og har nu noget at bygge videre på i de sidste 10 løb i mesterskabet."

Emil's manager Guido Piedade tilføjer: "Da jeg først mødte Emil var jeg imponeret over hans indstilling til livet både professionelt og privat. Det var derfor en nem beslutning at blive involveret i hans karriere. I denne Emil's første sæson har han allerede bevist at han er en af de hurtigste kørere og jeg er sikker på at han vil kæmpe om løbs sejre i de kommende løb"

Baggrund:
Efter en årrække i gokarts med top resultater på nationalt plan i både England og Portugal kørte Emil Bernstorff sin første omgang i en Formula Ford bil nogensinde i marts 2010. Testen var så overbevisende at holdet på stedet tilbød ham et sæde i årets bil. Emil kører med Team Jamun Racing i Det engelske Formula Ford mesterskab officelt benævnt: Dunlop MSA Formula Ford championship of Great Britain. Mesterskabet er bredt betragtet, som det mest kompetitive Formula Ford mesterskab i verden og mange af kørerne har tidligere konkurreret og vundet i deres nationale mesterskaber før de kommer til det Engelske. Emil ligger paa en 8. plads i mesterskabet.
Ud af de 17 løb, som Emil har kørt i år, har han 4 gange sikret løbets hurtigste tid.
Emil blev først bemærket i Danske motorsports kredse i den Europæiske Formula Ford Cup i Zandvoort i Holland i Juni 2010, hvor han kørte to meget fine løb og sikrede sig henholdsvis 8. og 6. plads.

Emil's manager, Guido Piedade, er velkendt i motorsport kredse blandt andet som manden bag Ralf Schumacher da denne kørte Formula 1.



Læs mere om:
  • Emil Bernstorff
  • Team Emil
  • Silverstone

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto