MC sport   18/08/10

Steven Tirsgaard vandt 3 løb
- og satte ny banerekord på Ring Djursland
Steven Tirsgaard og lillebror Simon Tirsgaard har i den overståede weekend deltaget i 2. afdeling af DM for Super Bike og Super Sport 600 på Ring Djursland sammen med DTC og de øvrige bilklasser.
Vi var heldige med hensyn til vejret, idet både tidtagningerne lørdag samt et sprintløb og 2 almindelige løb søndag blev afviklet på tørre baner.

Tidtagningen gav en 2. plads til Steven Tirsgaard i Super Bike klassen efter Thomas Harding, mens Simon opnåede en ikke helt tilfredsstillende 9. startposition efter Simons opfattelse.

Sprintløbet over 5 omgange lørdag eftermiddag resulterede i en første plads til Steven foran Thomas Harding, men over målstregen var der kun en forskel på 90 tusindedel af 1 sekund. Simon sluttede på 7. pladsen i Super Sport klassen, hvorved han avancerede et par pladser i forhold til startpositionen som nr. 9. Sprintløbet der kun varer lige over 4 minutter, er virkelig et løb, hvor det gælder om, at holde tungen lige i munden, idet der ikke er tid til større kørefejl, da feltet blot vil suse forbi, og det er umuligt at fange dem igen.

Søndagens første løb blev endnu en meget tæt duel mellem Thomas Harding og Steven Tirsgaard på Super Bike maskinerne, men Alex Schacht på sin toptrimmede Super Sport 600 maskine lidt efter. Thomas og Steven nåede at skifte position et par gange, men det endte med sejr til Steven ved det ternede flag.


Steven Tirsgaard.
(Foto: Tom Hjortlund)

Søndagens løb nr. 2 blev kørt hele 4 sekunder hurtigere, hvor Steven vandt sin3. sejr i løbet af denne weekend. I løb 2 med god afstand ned til Thomas. Under løbet forbedrede Steven sin egen banerekord på Ring Djursland, og rekorden lyder nu på 48,564 sekunder. Det er rigtig flot når der tages hensyn til, at det var 8 uger siden Steven sidst var ude at køre race.

I Super Sport 600 klassen sluttede Simon som nr. 5, det var yderligere et par placeringer frem i forhold til sprintløbet lørdag. Løb nr. 2 søndag gav yderligere en placering til en sluttelig 4. plads, men kun 72 tusindedel op til René Torpsgaard på tredjepladsen. Det ville have dejligt med en plads på podiet, men det skal nok komme. Simon forbedrede hele 2,5 sekunder pr. omgang fra den første tidtagning lørdag til det afsluttende løb. Han var nede at køre 51,629 sekunder, det er den hurtigste tid han har kørt på Ring Djursland.


Simon Tirsgaard.
(Foto: Tom Hjortlund)

Det var en rigtig god weekend for teamet både på banen og med besøg i ryttergården af sponsorer og interesserede besøgende på Ring Djursland. Der blev taget rigtig mange fotos af små purke på Stevens Super Bike maskine.

Steven har et forspring på 1. pladsen med 15 point i den samlede stilling i Super Bike klassen til Thomas Harding, mens Simon indtager en samlet 4. plads i Super Sport 600 klassen.

Næste afdeling i DM serien køres på Padborg Park den 28. og 29. august, hvor der køres sammen med rigtig mange bilklasser bl. a. køres et mini Le Mans.

Martin Speed of Light
TH Motorsport


Læs mere om:
  • Simon Tirsgaard
  • Steven Tirsgaard
  • TH Motorsport / Martin – Speed of Light
  • Ring Djursland

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport