Yokohama Cup   18/08/10

Jens-Henrik Hansen viste tilfredsstillende takter
Havdrup køreren Jens-Henrik Hansen stillede ved 'Sommerløbet' op i Yokohama Cup klassen, og det foregik endnu en gang i den ene af Peter Olsen's Peugeot 307 racere.
Ring Djursland er en meget udfordrende bane, og da banen oven i købet var fugtig da Jens-Henrik Hansen skulle ud til den fri træning gjorde ikke udfordringen mindre.

Jens-Henrik Hansen gennemførte den fri træning uden fejl eller andre problemer, og sluttede som den 8. hurtigste kører på banen.

"Ved første træning, var der lidt regn i luften, men ikke nok til at banen blev helt våd, så det var med lidt nervøsitet jeg indtog banen. Men fik dog hurtigt overvundet det og begyndte at få den "ind under huden" - var Jens-Henrik Hansen's kommentar til sit første møde med en regnvåd Ring Djursland.


Jens-Henrik Hansen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Til tidtagningen var banen tørret op, og dermed blev tempoet i klassen skruet noget i vejret, men alligevel kunne Jens-Henrik Hansen følge med de rutinerede kørere, og endnu en gang placere sig på 8. pladsen.


Jens-Henrik Hansen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter de to 8. pladser var tilliden i top da Jens-Henrik Hansen kørte ud til det første løb. Her fik han en god start og fulgte godt med i de første par sving, så begyndte der at komme nogle viberationer i bilen, og på den tredje omgang måtte han køre raceren ind til siden.


Jens-Henrik Hansen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Jens-Henrik Hansen forklarer det første løb således:
"Tidstagningen forløb i tørvejr og blev til en 8'er. Dermed var målet sat, jeg skulle nå 6. pladsen i første løb. Men da vi endelig kom i gang med racet begynder bilen at ruske lidt når jeg går gennem 'Skoven'. Min første indskydelse var at jeg havde fået en del pick-up på dækkene, næste gang jeg kørte ned gennem skoven blev ruskeriet dog værre. Jeg kaldte ind til Jesper, min mekaniker, at han skulle kigge på venstre forhjul når jeg kom forbi næste gang, men i svinget efter 'Trapperne', er det som om den ikke vil gå i gear, jeg kan ikke komme videre og må udgå, til stor ærgrelse da jeg kan se at jeg formentlig ville kunne have nået mit mål med det tempo der blev kørt på banen.

Efter løbet blev bilen transporteret tilbage i pitten, hvor man straks begyndte på fejlsøgningen.
"Da bilen kommer tilbage i teltet, finder vi ud af, at alle 4 støttebolte var knækket på venstre forhjul. så hjulet blev holdt fast til bremseskiven af de kraver der er på støtteboltene på indersiden af bremseskiven! Og bremseskiven blev kun holdt af kaliberen, så det var et stort held at jeg ikke mistede forhjulet" - fortæller Jens-Henrik Hansen, og tilføjer - "ved inspektion af højre forhjul viste det sig, at der var knækket 3 ud af 4 bolte!"

Efter teamet havde fået styr på boltene, kørte Jens-Henrik Hansen op til starten på det andet løb, hvor han skulle starte som nummer 9.
Igen kom han flot fra start, og viste løbet igennem at han kan følge med de rutinerede kører i klassen, han krydsede målstregen på 7. pladsen 8,6 sekund bag den vindende bil, et absolut godkendt resultat.


Jens-Henrik Hansen.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg fik en god start og kørte et tilfredsstillende løb, og havde fundet et godt tempo, der kunne følge med feltet af kæmpende kørere foran. Jeg forsøgte undervejs at tage lidt chancer, men tabte så lidt terræn. Så trods af uheldet i det første løb, syntes jeg alligevel at der blev vist tilfredsstillende takter" - slutter Jens-Henrik Hansen.

Nu er fokus rettet mod Danish Endurance Championship løbet på Padborg Park den 28. august, hvor der igen er lagt op til et spændende race.
I Danish Endurance Championship løbet stiller Jens-Henrik Hansen til start sammen med sin far Jens Erik Hansen samt Flemming 'Don' Olsen i HM Racing's Citroën C2.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jens-Henrik Hansen
  • HM Motorsport
  • Ring Djursland
  • 15/08/10 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport