Den regerende DTM mester, Audi køreren Timo Scheider, klarede sig gennem de de tre kvalifikationsrunder på for DTM kørerne på Zandvoort banen, og i den alt afgørende shootout blandt top kørerne viste han sig helt overlegen. I shootout'en kørte Timo Scheider en kanontid, der var knapt 0,7 sekund hurtigere end nærmeste konkurrent, som denne gang var Mercedes Benz køreren Gary Paffett, også på 3. pladsen kom der er Mercedes Benz kører, det var Paul di Resta, og ved hans side skal Audi køreren Miguel Molina starte.
Audi køreren Timo Scheider sikrede sig sæsonens første pole position på Zandvoort. (Foto: Natascha Theisen)
Svenske Mattias Ekström, der er ene om at forsvare de nordiske farver i år i DTM serien, var hurtigst i dagens fri træning, men kun 5. hurtigst her i kvalifikationen i sin Audi racer.
På pladsen ved siden af Ekström bliver det Oliver Jarvis der skal starte, Jarvis satte i øvrigt pole position tiden til sidste års DTM løb på Zandvoort.
Gary Paffett på 2. pladsen var hurtigste Mercedes Benz kører. (Foto: Natascha Theisen)
Mesterskabsførende Bruno Spengler skal sammen med Ralf Schumacher starte fra fjerde række til morgendagens løb.
Med Ralf Schumacher placeret på 7. pladsen er den ene af feltets to tidligere Formel 1 kørere sat på plads, den anden er David Coulthard, der ligesom Schumacher kører Mercedes Benz.
Coulthard sluttede helt nede på 17. pladsen.
DTM feltets to kvindelige deltagere sluttede på 16. og 17. pladserne, med Mercedes køreren Susie Stoddart foran Katherine Legge i sin Audi.
Kvalifikationstiderne:
|
Pl. | Kører | Mærke | Tid | Omg. |
|
1 | Timo Scheider | Audi A4 | 1:31,590 | 3 |
2 | Gary Paffett | Mercedes Benz C | 1:32,286 | 3 |
3 | Paul Di Resta | Mercedes Benz C | 1:32,363 | 3 |
|
4 | Miguel Molina | Audi A4 | 1:33,203 | 3 |
5 | Mattias Ekström | Audi A4 | 1:31,464 | 3 |
6 | Oliver Jarvis | Audi A4 | 1:31,503 | 3 |
|
7 | Bruno Spengler | Mercedes Benz C | 1:31,710 | 4 |
8 | Ralf Schumacher | Mercedes Benz C | 1:32,106 | 3 |
9 | Mike Rockenfeller | Audi A4 | 1:31,495 | 6 |
|
10 | Martin Tomczyk | Audi A4 | 1:31,629 | 6 |
11 | Jamie Green | Mercedes Benz C | 1:31,783 | 6 |
12 | Markus Winkelhock | Audi A4 | 1:31,836 | 7 |
|
13 | Alexandre Prémat | Audi A4 | 1:32,065 | 6 |
14 | Maro Engel | Mercedes Benz C | 1:32,112 | 7 |
15 | Susie Stoddart | Mercedes Benz C | 1:35,571 | 8 |
|
16 | Katherine Legge | Audi A4 | 1:33,043 | 8 |
17 | David Coulthard | Mercedes Benz C | 1:33,065 | 7 |
18 | CongFu Cheng | Mercedes Benz C | 1:33,850 | 8 |
|
Hr. Nielsen
Læs mere om: David CoulthardGary PaffettKatherine LeggeMattias EkströmMiguel MolinaPaul Di RestaRalf SchumacherSusie Stoddart WolffTimo ScheiderZandvoort22/08/10 - Zandvoort - DTM |