ALMS   27/08/10

Mosport International Raceway - preview
American Le Mans SeriesHer i weekenden køres der i Americian Le Mans Series endnu en afdeling i seriens mesterskab. Man er rykket til Canada til den tidligere Formel 1 Grand Prix bane - Mosport International Raceway.
For mange af kørerne er det en bane som byder på et par udfordrende sving, især nævner flere kørere at sving 2 er særdeles udfordrende og som kræver et vist mod at køre helt rigtig igennem med pedalen i bund.

Mosport banen som mange Formel 1 fans sikkert husker, er 2,459 miles lang og indeholder 10 sving af forskellig karakter. Og så er den ikke mindst lidt kuperet hvilket også giver udfordringer i et par svingene. Flere kørere har en del problemer med især sving 2 som er temmeligt udfordrende, lidt ala Eau Rouge på Spa-Francorchamps banen i Belgien, hvor man også har kunnet se kørere slippe gassen - med undtagelse måske lige af Jacques Villeneuve og et par enkelte andre.


(Foto: Highcroft Racing)

Der er tilmeldt 32 biler til løbet og det er det største deltagerantal på banen siden 1999 i ALMS serien. Mosport er samtidigt også den næsthurtigste bane i serien med en hurtigste gennemsnitshastighed på 138,116 mph sat i 2008 af 'Dindo' Capello. Det er også en bane der belaster kørerne utrolig meget. Det er den næsthårdeste bane at køre når man måler påvirkningen i g-kraft. I sving 2 opnår kørerne en belastning på hele 3,8 g.

Da banen er så hård ved kørerne som den er og samtidigt meget hurtig, så vil der være stor forskellig på tophastighederne i de forskellige klasser. Og her er det især GT bilerne der kan komme til at holde i vejen for de fremad stormende LMP biler. Men det ved kørerne så ekstra opmærksomhed er påkrævet af alle.

Se eventuelt nedenstående videoklip fra Patrón Highcroft Racing hvor kørerne fortæller om deres oplevelser af banen. Der er også mulighed for at se eller gense hvor hurtigt samme team genopbygger en totalt smadret LMP racer.


(Video: Highcroft Racing)

Udover at der skal køres race på Mosport, så vil der også være tid til at fejre et jubilæum. Det er David Brabham der kører sit ALMS løb nummer. 100 på Mosport. Dermed er han den kun anden kører der opnår dette. Den første var hans tidligere teamkollega, Johnny O'Connell der opnåede dette - for øvrigt sidste år også på Mosport.


Det var i denne Panoz GTR-1 David Brabham debuterede
(Foto: Highcroft Racing)

En lidt pudsig hændelse i forbindelse med debuten er at han dengang kørte med nr. 1 på bilen, hvilket han også gør i sit jubilæumsløb. David Brabhams far - Sir Jack Brabham - vandt for øvrigt det første canadiske Formel 1 Grand Prix på Mosport i 1967.


100 løbs jubilaren David Brabham
(Foto: Highcroft Racing)

David Brabham har siden haft en lang række teamkollegaer i ALMS serien. En af dem er Jan Magnussen som dermed både har været teamkollega og konkurrent med David Brabham undervejs. De to kørte sammen hos Panoz teamet i den åbne LMP racer og også i en Prodrive Ferrari 550 Maranello i GTS klassen.

Dons


Læs mere om:
  • David Brabham
  • Simon Pagenaud
  • Highcroft Racing
  • Mosport Park
  • 29/08/10 - Mosport Park - ALMS
  • For racermekanikere er intet umuligt

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk