Formel 1   28/08/10

Stort jubilæum på Spa-Francorchamps
- omend der er tvivl om optællingen
Søndag eftermiddag kl. 14,00 når de røde lamper slukkes over startgridden på Spa-Francorchamps banen i Belgien, og starten dermed går, så bliver det også starten på et jubilæumsløb.
En af feltets ældste kørere, vil søndag køre sit Formel 1 Grand Prix nummer 300. Det er en seriøs overgåelse af den tidligere rekord som en anden kører havde.

I 1993 kørte Rubens Barrichello sit første Formel 1 Grand Prix i det sydafrikanske Grand Prix. Hans debut skete hos det tidligere Jordan-Hart team der efter flere ejer- og navneskift i dag hedder Force India.


(Foto: Ferrari)

Siden er karrieren gået slag i slag og Rubens Barrichello har siden Jordan dagene, kørt for Stewart, Ferrari, BAR-Honda og Brawn teamene og kører i dag hos Williams teamet. Han har ialt opnået 11 sejre - de 9 hos Ferrari og 2 hos Brawn GP.

Der er dog rejst tvivl om antallet af Grand Prixer. Det tyske magasin Auto, Motor und Sport mener først at det er i Singapores Grand Prix at Rubens Barrichello kan fejre jubilæet. Magasinet mener at Spaniens Grand Prix og Frankrigs Grand Prix i 2002 ikke tæller med da Rubens Barrichello udgik på formationsomgangen begge steder på grund af tekniske problemer.

Statistikkeren Jacques Deschenaux har en anden opfattelse, nemlig at Grand Prixet på Spa-Francorchamps i 1998 heller ikke tæller med. Her kom Rubens Barrichello ikke til start ved omstarten grundet en skade han pådrog sig ved den frygtelige regnvejsstart. Jacques Deschenaux mener heller ikke at Monacos Grand Prix 1994 tæller med da Rubens Barrichello kørte galt i den fri træning og ikke kunne stille start. Jacques Deschenaux får antallet til 296 Grand Prixer. Formula1.com som er det officielle Formel 1 site siger dog at det er nummer 300 på søndag.


(Foto: Honda Racing)

Rubens Barrichello har heldigvis været forskånet for de store uheld, men har dog været tæt på at miste livet ved en enkelt lejlighed. Den tragiske weekend i 1994 på Imola banen kunne have krævet 3 dødsofre hvis ikke heldet havde været med Rubens Barrichello. De to der omkom var Ayrton Senna og Roland Ratzenberger.


(Foto: Brawn GP)

Han ramte en kerbkant forkert med det resultat at bilens højre side løftede sig og hvor der kom så meget luft ind under bilen at den blev luftbåren og tippede rundt i luften og landede på dækmuren på hovedet. Det kunne være gået grueligt galt.

Rubens Barrichello har aldrig været den mest agressive kører, hvilket måske har kostet flere sejre. I årene hos Ferrari var der ingen tvivl om hvad hans plads har været. Desværre må man nok konstatere at hans frigørelse fra andenkører rollen nok er kommet for sent. Med en alder på 38 år må karrieren være på vej mod slutningen.


(Foto: Williams F1 LAT)

Det er dog ikke hvad Rubens Barrichello umiddelbart har til hensigt. Han mener selv at han ikke er mæt af at køre Formel 1 Grand Prixer. Tværtimod mener han selv at han stadig er på toppen og er i stand til at køre endnu flere end de 300 Grand Prixer han hidtil har kørt. Den tidligere rekord på 256 Grand Prixer havde Ricardo Patrese der sluttede sin Formel 1 karriere i det australske Grand Prix i 1993 - samme år som Rubens Barrichello debuterede.

Dons


Læs mere om:
  • Rubens Barrichello
  • BMW WilliamsF1 Team
  • Brawn GP
  • Jordan Grand Prix
  • Scuderia Ferrari
  • Stewart Racing
  • Spa-Francorchamps
  • 29/08/10 - Spa-Francorchamps - Formel 1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport