STC Cup   03/09/10

Miljøvenligere motorsport takket være Aspen+
Motorsport er spændende. Motorsport er sjov. Men gennem tiden er der også blev stillet spørgsmålstegn ved de miljømæssige konsekvenser af denne sportsgren, som enten kræver en bil eller en motorcykel. De drives begge af en motor, som i de fleste tilfælde stadig kræver et oliebaseret produkt for at fungere. Og afbrænding af fossile brændstoffer har som bekendt miljømæssige konsekvenser.

Men når eliten fra hele Norden mødes til det årlige Grand Prix på Jyllandsringen den 5. september, er motorsporten blevet langt mere miljøvenlig end tidligere.

”Ved lanceringen af det nye nordiske mesterskab, Scandinavian Touring Car Cup, er der blevet sat helt nye standarder indenfor miljøvenligt brændstof til motorsport,” fortæller Tina Heslyk fra Lantmännen Aspen Petroleum AB. Firmaet producer den specielle benzin, Aspen+, man anvender i det nye mesterskab og i de to nationale mesterskaber, Danish Touringcar Championship og STCC, som mesterskabet er bygget op omkring.

”Aspen+ er en såkaldt alkylatbenzin, der er specielt udviklet til racerbiler og andre områder, hvor man bruger højtydende motorer,” forklarer Tina Heslyk. ”Alkylatbenzin indeholder ikke bare bioethanol, som siden juli er blevet obligatorisk i tankstationernes benzin. Alkylatbenzin fremstilles af den overskudsgas, der opstår ved destillation af råolien, og væsken er simpelthen det reneste petroleumsprodukt, man kan udvinde.”


Jan Magnussen kører på miljøvenlig Aspen+.
(Foto: Lantmännen Aspen Petroleum AB)

Renheden i Aspen+ kan konkret måles ved renere benzindampe. I forhold til traditionel benzin er indholdet af både det kræftfremkaldende benzen og andre sundhedsskadelige aromater reduceret med 99 %.

”Men den bedre miljøprofil for Aspen+ har dog ikke haft nogen konsekvenser for motorernes ydeevne, og det er jo om noget vigtigt indenfor motorsporten,” siger Tina Heslyk. ”Der er stadig tale om benzin med oktan 98, men oven i dette er der også opnået fordele i form af mindre bankning og mindre slitage, så racermotorerne har en længere levetid.”

Lantmännen Aspen Petroleum AB er en del af Lantmännen-koncernen, som er en af Nordens største indenfor fødevarer, energi og landbrug. I Danmark indgår bl.a. Schulstad, Amo og HavneMøllerne i Lantmännen-koncernen.

Lantmännen Aspen Petroleum AB
Tina Heslyk


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Jyllandsringen
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - STC Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport