Yokohama Cup   09/09/10

Fremgang for Anders Christensen
- trods problemer
Efter en løbsweekend på Ring Djursland hvor han bare var forfulgt af uheld fra start til slut, så Peugeot 307 køreren Anders Christensen frem til Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, i håbet om at kører weekenden igennem uden nogen problemer.

Grand Prix weekenden startede allerede fredag eftermiddag for Yokohama Cup deltagerne, der først på eftermiddagen kørte deres fri træning. Her kørte Anders Christensen sig ind på 6. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdag formiddag fortsatte programmet med tidtagningen, der bestemte startopstillingen til eftermiddagens løb. Anders kunne her præsterer den 7. hurtigste tid, og skulle derfor starte midt i feltet!
Problemer med koblingen forhindrede desværre en bedre startplacering!

Eftermiddagens løb udviklede sig til en hård kamp om placeringerne, og selv om Anders kæmpede det bedste han havde lært, mistede han hen over de 10 omgange en enkelt placering, så han kom i mål på 8. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

8. pladsen i det første løb, betød også 8. pladsen i startopstillingen til det andet løb der kørtes søndag eftermiddag, og dermed var han igen nede midt i feltet.
Ligesom i det første løb blev der igen kæmpet hårdt om placeringerne, og endnu en gang måtte Anders afgive en placering, med det resultat at han blev nummer ni i løbet.

"Det var rart at gennemføre en hel løbsweekend uden de store problemer, men lidt var der nu alligevel, for koblingen begyndte at 'glide' og det blev værre henover weekenden, og det kostede meget tid hver gang jeg skiftede gear" - fortæller Anders Christensen - "hjemme på værkstede kunne vi konstaterer at koblingspladen var gennemvæddet med olie, så nu har vi skiftet pakninger og pakdåser samt monteret ny kobling - så er vi klar igen!"


(Foto: Motorsporten.dk)

8. og 9. pladserne indbragte Anders Christensen henholdsvis 8 og 7 point til Yokohama Cup mesterskabet, dermed er han nu oppe på en samlet score på 81 point, hvilket placerer ham på 9. pladsen ud af de 14 kørere der indtil nu har scoret point i år.

Næste løbsweekend i Yokohama Cup mesterskabet skal køres på den svenske bane Ring Knutstorp fredag den 17. og lørdag den 18. september.
"Det bliver spændende at skulle køre på en 'ny' bane, jeg har testet på banen for 5 - 6 år siden i en Peugeot 106, og husker banen som meget spændende" - slutter Anders Christensen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Jyllandsringen
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto