Yokohama Cup   21/09/10

Anders Christensen igen uheldig
Efter et problemfrit 'Grand Prix Danmark' for Peugeot 307 køreren Anders Christensen, så han frem til weekendens 'Kvällsposten Newsrace' på Ring Knutstorp i Sverige, i håb om at årets uheldskvote nu var opbrugt.
Det skulle dog vise sig, at det var det på ingen måde, for Anders blev igen ramt af forskellige uheld, som betød at han tog hjem fra Sverige uden at score point til mesterskabet.

Ligesom ved 'Grand Prix Danmark' på Jyllands-Ringen, startede løbet på Ring Knutstorp allerede om fredagen, hvor Anders Christensen kørte 7. hurtigste tid i kvalifikationen, og han var inden for et sekund af den hurtigste kører.


(Foto: Motorsporten.dk)

I fredagen løb blev Anders påkørt på første omgang, hvilket startede et 'kædesammenstød' som han desværre blev dømt skyldig i af løbsledelsen, og han blev tildelt et sort flag, samt udelukket fra løbet.
Men inden da nåede han at blive 'skudt' af nogle af stumperne fra en konkurrents bil, med det resultat at der gik hul i forruden på Peugeot raceren.

Anders Christensen var dog klar igen til lørdagens løb, hvor han skulle starte langt tilbage i feltet på grund af udelukkelsen.
Løbet startede rigtig godt for Anders, men efter blot fire omgange var det hele slut, et ophæng til gearskiftet knækkede - og det var endda blevet udskiftet op til dette løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

Dermed nåede Anders Christensen ikke at score nogle point til Yokohama Cup mesterskabet på den svenske bane, og resultatet af det betyder at Anders nu ligger på 9. pladsen i mesterskabet før den sidste løbsweekend på Jyllands-Ringen den 9. og 10. oktober til DM Finalen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Ring Knutstorp
  • 18/09/10 - Ring Knutstorp - Yokohama Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto