- 5 kørere har muligheden Spændingen om hvilken kører der vinder verdensmesterskabet i Formel 1 tager til. Teoretisk er der stadig fem kørere der har muligheden med 5 Grand Prixer tilbage i år.
Det er fem kørere fra tre forskellige teams, så også her er der spænding på. Her er det begrænset til at disse tre teams kan vinde mesterskabet for konstruktører. For at tage det sidste først, så er der kun 3 teams der kan vinde VM for konstruktører. Red Bull Racing er i spidsen med 350 points tæt efterfulgt af McLaren-Mercedes der har 347 points. Ferrari har kun en teoretisk chance da teamet "kun" har 290 points.
Blandt kørerne er spændingen til gengæld større. 5 kørere har chancen, og lige nu er det Mark Webber der fører med 187 points, skarpt efterfulgt af Lewis Hamilton der har 182 points. Til gengæld er der kun 3 points der adskiller de næste kandidater. Fernando Alonso har 166 points, Jenson Button 165 points og Sebastian Vettel med 163 points.
Lewis Hamilton er stor kandidat til mesterskabet (Foto: Flemming Jensen.com)
Hvem vinder VM? Det er der mange faktorer der afgør. Baner, bil og ikke mindst de indbyrdes resultater i de sidste 5 Grand Prix er i år.
Meningerne er mange. McLaren chef Martin Whitmarsh vil ikke nævne nogen kandidater, men med 2 kørere med blandt de 5 er der gode chancer.
Niki Lauda som altid har en mening klar mener at det bliver afgjort mellem Red Bull Racings kørere, da han mener at Red Bull Racing er det team der har den bedste samlede pakke - også til de resterende Grand Prixer.
Fernando Alonso er efter i mesterskabet, men har stadig en chance (Foto: Flemming Jensen.com)
Ferrari chef Stefan Domenicali siger at Ferrari selvfølgelig vil kæmpe for deres chance i form af Fernando Alonso, men tror ikke er chancen er så stor for Ferrari. Han siger det ikke direkte, men mener at de 4 andre nævnte kørere er dem med størst chance. Han erkender dermed at Ferrari ikke har haft den bedste pakke til denne sæson generelt set.
Fernando Alonso vil derimod ikke afskrive sine chancer endnu. For som han siger, så er der masser af points at køre om endnu, og forsætter med at sige at det kan afgøres i et enkelt løb.
Hos flere brasilianske kommentatorer er holdningen den at det bliver en af Red Bull Racings kørere der vinder. De har den bedste samlede pakke. 24 points adskiller de to Red Bull Racing kørere inden søndagens Grand Prix i Singapore. Dons
Læs mere om: Fernando AlonsoJenson ButtonLewis HamiltonMark WebberSebastian VettelMcLaren Formula 1Red Bull RacingScuderia Ferrari |