Lige så spændt mange er på, hvad det er Peugeot går og bygger på til den kommende LMP sæson. Mindst lige så spændte er vi på, hvad det er Audi bygger til 2011 sæsonen, men som mange gange før er Audi’s døre lukkede, og der slipper ikke noget som helst ud - næsten. Teknisk direktør Ralf Juettner og motorsports chef Dr. Wolfgang Ullrich har alligevel åbet en lille smule for posen, og fortæller nu en lille smule om Audi R18 LMP1 bilen. Hvornår er den første udgave af bilen så klar til test?
Ralf Juettner siger, at der igennem dette projekt er mange delmål, men at det er planen at den første shakedown test kan foretages før jul.
Til spørgsmålet om hvad for en motor teknologi vi kan forvente i bilen svarer Dr. Wolfgang Ullrich; at det må alle vente med at få og vide indtil den officielle præsentation, som der endnu ikke er sat dato på.
Der kom yderligere et interessant spørgsmål, og det var om Audi vil gå i Peugeots fodspor og komme med 3 fabriksbiler, og et privat team til det kommende Le Mans.
Hertil svarede Dr. Wolfgang Ullrich, at det hidtil har fungeret fint for Audi med 3 fabriksbiler, så det format fastholdes.
Igen er vi ikke meget klogere på hvad det er Audi går og arbejder med, men jeg er faktisk sikker på at de allerede nu tester nye materialer/komponenter på den eksisterende Audi R15+.
I løbet på Silverstone så vi en Audi der udgik efter få omgange med teknisk defekt, hvornår er det sidst set?
Audi udvikler og tester helt sikkert på fuld tryk, og de ved godt at 12-timers løbet på Sebring i marts 2011 er den første afdeling af Intercontinental cup 2011, og her skal de være helt klar med deres Audi R18.
Så at sige at den først shakedown test foregår lige før jul 2010, er vist det man må kalde en hvid løgn, specielt set i lyset at Peugeot allerede nu er 95% klar til at teste med deres nye 90X model. Vejgaard
Læs mere om: Sebring19/03/11 - Sebring - ALMS |