ALMS   29/09/10

Jan Magnussen i hård kamp for vigtig sejr
American Le Mans SeriesNår Jan Magnussen og Corvette Racing i den kommende weekend stiller til start i den 13. udgave af nyklassikeren Petit Le Mans på Road Atlanta, er målet klart. Der skal køres efter sejren. Corvette Racing har ikke vundet et løb i den Amerikanske Le Mans Serie i de sidste 10 løb, hvilket er den længste sejrsløse løbsrække teamet nogensinde har oplevet siden debuten i 1999. Teamet har været tæt på flere gange i år, men små ærgerlige uheld har holdt dem væk fra det øverste trin på podiet.

For Jan Magnussen vil en sejr på Road Atlanta også have stor betydning. Danskeren er nemlig den eneste kører i feltet, der har vundet løb i ALMS hver eneste sæson siden serien startede i 1999. En rekord han meget gerne vil holde fast i.


Jan Magnussen fører GT feltet an ved sidste års Petit Le Mans.
(Foto: Jan Kaiser)

Men med en af de stærkeste GT felter nogensinde, ser det rigtig svært ud for Corvette og Jan Magnussen. I det store felt på 45 biler, er GT klassen klart den største, med hele 17 biler til start. Porsche, BMW og Ferrari har allerede kørt sejre hjem i år og er potentielle vindere, men også en ny Ford GT og Jaguar XKR vil blande sig i håbet om en sejr i ALMS 2010. Og Panoz på hjemmebane skal man heller ikke glemme kan være en stærk modstander.
Så på alle områder er der lagt op til en stærk finale på årets sæson, når det 1.000 miles lange løb sættes i gang lørdag kl. 11.30 lokal tid, klokken 17.30 dansk tid.

I forsøget på at hente den første sejr i år, flyttede Corvette Racing ved sidste løb rundt på kørersammensætningerne i teamet. I en tro på, at kørerne matchede hinandens opsætninger bedre i den nye konstellation, jagtede man de sidste tiendedele sekund, der i sidste ende kan være afgørende for sejr. Jan Magnussen deler derfor Corvette #4 med Oliver Gavin og Emmanuel Collard. I teamets anden Corvette C6.R deler Magnussens tidligere makker Johnny O’Connell bil med Olivier Beretta og Antonio Garcia bilen med startnummer 3.


Jan Magnussen i den tætte GT klasse ved 12 timers løbet på Sebring i år.
(Foto: Jan Kaiser)

”Der er ingen tvivl om, at det bliver en rigtig tæt kamp om sejren” siger Jan Magnussen. ”Vi er mange, der både kan og vil sejre ved Petit Le Mans, så der er mange om buddet. Skal jeg umiddelbart vælge en favorit, så tror jeg Ferrari er meget stærke. Men BMW og Porsche har vist, at de også har det, der skal til for at vinde løb. Og der er kommet en nyudviklet Ford GT som også kan vise sig som en hurtig konkurrent. Men vi har også udviklet mere på vores bil og håber vi har fundet en smule mere. Vi har været tæt på sejrenet par gange i år, men små uheld har kostet os dyrt. Der er ingen tvivl om, at en sejr for Corvette vil betyde rigtig, rigtig meget. Corvette kører ikke ræs for blot at deltage, de kører for at vinde og det generer os meget, at vi har været uden sejr i så mange løb. Så vi er klar til at kæmpe for sejren hver eneste omgang.”

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Antonio Garcia
  • Emmanuel Collard
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Oliver Gavin
  • Olivier Beretta
  • Corvette Racing
  • Road Atlanta
  • 02/10/10 - Road Atlanta - ALMS

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport