Formel 1   08/10/10

Kimi Räikkönen dropper Renault
- eller er det omvendt?
Det har længe været rygter fremme om at Kimi Räikkönen ville vende tilbage til Formel 1 og måske allerede fra næste sæson.
Der har da også været ført samtaler med Renault teamet, som har udtrykt en vis interesse for Kimi Räikkönen, men en måske manglende interesse for finnen har alligevel til at føje øje på.

Har medierne kørt en historie op eller udlægger enten Renault og/eller Kimi Räikkönen hændelsesforløbet omkring en tilbagevenden til Formel 1 forskelligt? Det bliver måske aldrig opklaret, men ganske vist er det i hvert fald at der bliver udlagt forskellige hændelsesforløb af sagen af både Renault teamet og Kimi Räikkönen.

I de seneste dage har Kimi Räikkönen for det første meddelt at han ikke vil køre for Renault teamet i næste sæson. Kimi Räikkönen har tidligere udtalt at han godt kunne finde på at vende tilbage til Formel 1 klassen. I år kører han med WRC serien for Citroën Junior Teamet.


Kimi Räikkönen vil ikke til Renault i Formel 1, men forsætter han så i rally?
(Foto: Citroen Press)

Han siger også at han faktisk er forarget over Renaults behandling af ham. Han mener at Renault har brugt ham til egen fordel i forbindelse med egen markedsføring.
Tilsyneladende har der først været en egentlig kontakt mellem de to parter i forbindelse med det Belgiske Grand Prix. Kimi Räikkönen bekræfter at hans manager tog kontakt til Renault "for nogle uger siden".

Modsat siger Renault at man aldrig har villet bruge Kimi Räikkönen i markedsføringen, og hele tiden har sagt at man som første prioritet ville vurdere Vitaly Petrov inden man overhovedet ville tage stilling til en anden kører. Renault siger dog også at man har været glad for interessen fra Kimi Räikkönen, men at man aldrig har udtrykt mere end dette.

Hvilken udlægningen af forløbet der er rigtig, ved parterne vist bedst selv. I hvert fald er der nu så lang afstand mellem de to parter, at Kimi Räikkönens udmelding om at han ikke vil køre for Renault må tages for pålydende.

Der er så i de sidste dage kommet forskellige udmeldinger om Kimi Räikkönen. Renault har været glade for interessen, men Renaults teamchef, Eric Boullier, siger også at skulle man komme til nærmere forhandlinger, ville han selv tage en samtale for at finde ud af om finnens motivation lever op til de krav man må forvente af en topkører.

Kimi Räikkönen er ofte blevet beskyldt for at være meget umotiveret og totalt fraværende. Det gælder faktisk både i McLaren tiden og Ferrari tiden. Umiddelbart virkede det også sådan, og han så da også ud til at hygge sig mere med at køre rally i fritiden end at deltage i sine forpligtigelser i Formel 1.

De to nuværende Renault kører ser indtil videre ud til at forsætte hos Renault omend intet er afgjort endeligt. Robert Kubica havde gerne set Kimi Räikkönen som kollega i teamet, idet han ser det som værende godt for Renault i øjeblikket at have to stærke kørere.

Vitaly Petrov derimod kan ikke se hvorfor man skulle ansætte Kimi Räikkönen til fordel for ham selv. Ifølge Vitaly Petrov har Renault hele tiden vist at han er rookien og ham der skal lære, hvorimod Kimi Räikkönen først skal lære teamet og bilen at kende efter et års fravær.

Tilbage ved sidelinien står så Kimi Räikkönens nuværende team i WRC. Kontrakten udløber når sæsonen er færdig, og man har endnu ikke talt sammen om en forlængelse. Teamchef Benoit Nogier ser dog gerne at Kimi Räikkönen forsætter i teamet. Her man ikke det store at udsætte på Kimi Räikkönen. Benoit Nogier siger også at man endnu ikke har travlt med at forhandle kontrakter, men at man selvfølgelig en dag er nødt til at træffe en beslutning.

Dons


Læs mere om:
  • Kimi Räikkönen
  • Robert Kubica
  • Vitaly Petrov
  • Citroen Junior Team
  • Renault F1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk