Formel 3 UK   08/10/10

Den britiske Formel 3 mester får travlt
Den britiske Formel 3 mester, Jean-Eric Vergne, går en rigtig travl uge i møde. Sagen er den at først skal køre en young driver test for Toro Rosso Formel 1 teamet i Abu Dhabi, for dernæst at haste videre til Macau for at køre årets helt store løb i Formel 3 der.
I Macau afvikles der den store Formel 3 finale - Macau Formel 3 Grand Prix. Men tidsplanen er hårdt presset for Jean-Eric Vergne.

Jean-Eric Vergne får en travl uge i midten af november. Straks efter at Abu Dhabis Grand Prix er kørt, vil Formel 1 feltet teste de nye Pirelli dæk. Samtidigt vil Toro Rosso teamet også køre deres Young Driver test. Her skal vinderen af den Britiske Formel 3 serie, Jean-Eric Vergne, være med.

Men han skal også være med i Macaus Formel 3 GP. For at det kan lade sig gøre, har han måttet søge en dispensation. Han vil ankomme til Macau så sent at han ikke når at komme med i den første fri træning. Han mener dog selv at det ikke er den store forhindring for at kunne lave en god præstation alligevel.

"Det er det største løb for Formel 3 kørerne. Banen ser spændende ud og de Formel 3 kørere jeg har talt med siger at det er den bedste bane i verden. Det er et løb som jeg virkelig gerne vil vinde, og jeg mener at vi har en rigtig god chance for at gøre det."

Jean-Eric Vergne skal køre for Carlin Motorsport sammen med Antonio Felix da Costa som vandt Formel 3 Euro serien og som også har kørt i GP3 serien - også for Carlin teamet. Desuden vil James Calado og Jazeman Jaafar også køre for teamet. Ingen af de fire kørere har før kørt i Macaus gader, så der venter dem en hel speciel oplevelse.

Dons


Læs mere om:
  • António Félix da Costa
  • James Calado
  • Jazeman Jaafar
  • Jean-Eric Vergne
  • Carlin Motorsport
  • Scuderia Toro Rosso

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport