WTCC   24/10/10

WTCC på Donington Park i 2011
Efter at have kørt på Brands Hatch de sidste fem år, oplyser FIA World Motor Sport Council nu at World Touring Car Championship serien i 2011 skifter bane til deres engelske afdeling.
Fra og med 2011 skal World Touring Car Championship køres på den ny renoverede Donington Park Grand Prix bane, men det er ikke første gang at serien kører på denne bane.

Donington Parks 'gamle' bane lagde i åren 2002 til 2004 asfalt til World Touring Car Championship serien forgænger - European Touring Car Championship - inden man i 2006 skiftede over og begyndte at køre på Brands Hatch.
Derudover var Donington Park også vært for et FIA World Touring Car Cup løb i 1994.

Skiftet fra Brands Hatch til Donington Park er først kommet på plads efter at World Touring Car Championship kalenderen var blevet offentliggjort, men FIA World Motor Sport Council gør opmærksom på at løbsdatoen forbliver den samme, den 16. og 17. juli, ligesom de oplyser at kontrakten med Donington Park i første omgang strækker sig over to år.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Brands Hatch
  • Donington Park
  • 17/07/11 - Donington Park - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport