WTCC   26/10/10

Det japanske islæt
Når World Touring Car Championship i weekenden kører årets næstsidste runde i mesterskabet i Japan, så er der hele 4 japanske kørere med i feltet. Et par af dem har erfaring fra World Touring Car Championship fra tidligere løb.
Men de kan begå sig i andre serier også. Det er blandt andet gået ud over konkurrenterne i den lokale Super GT serie.

Okayama banen i Japan ligger i den kommende weekend asfalt til årets næstsidste runde i WTCC serien. Serien som siden 2006 har haft det japanske dækfirma Yokohama som dækleverandør, har til denne runde hele 4 lokale kørere med. 2 af disse har tidligere prøvet kræfter med WTCC serien.

Det største navn er vel nok Nobuteru Taniguchi som i øjeblikket er placeret som nummer to i den japanske Super GT serie som også har Yokohama som dækleverandør. Nobuteru Taniguchi kører i GT 300 klassen. Han har tidligere vundet mesterskabet i den lavere rangende klasse ST1 hele tre gange. Nobuteru Taniguchi kørte i sidste sæson de to sidste løb i WTCC serien og skal i køre i samme team som Sergio Hernandez og Stefano D'Aste.

En anden Super GT kører, Masataka Yanagida, er med som debutant. Han er i øjeblikket placeret som nummer 4 i GT 300 klassen og altså kun 2 placeringer efter Nobuteru Taniguchi.

Den tredje kører er Yukinori Taniguchi, som allerede én gang i år har deltaget i WTCC. Det var i den tyske afdeling af WTCC der blev kørt på Oschersleben.

Den fjerde og sidste japanske kører i WTCC feltet på Okayama banen er Yoshihiro Ito. Han er et ubeskrevet blad på vore breddegrader, men har i en del år primært kørt i japanske formel serier.

Det femte og vel nok vigtigste japanske islæt på Okyama banen er dækleverandøren Yokohama. Som tidligere nævnt har Yokohama været dækleverandør siden 2006 i WTCC serien. Yokohama vil gøre deres til at det bliver en begivenhedsrig weekend. Rigtig mange ansatte fra fabrikken har fået fri til at møde op og se WTCC feltet begå sig for sidste gang på Okayama banen i denne omgang. Næste år køres der i stedet på Suzuka banen.

Mon ikke også at Yokohama har et eller andet klar til det svenske Polestar Volvo team. Polestar har i denne sæson vundet teammesterskabet i STCC og begge titler i STC Cuppen. I næste sæson deltager Volvo og Polestar i hele WTCC serien.

Allan Osbech
Yokohama Danmark


Læs mere om:
  • Okayama
  • 31/10/10 - Okayama - WTCC

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport