ALMS   11/11/10

Road America løbet flyttet en dag
American Le Mans SeriesAmerican Le Mans Series løbet på Road America, der var planlagt til at blive afviklet den søndag den 21. august 2011, er blevet rykket en dag frem til lørdag den 20. august.
Samtidig er løbsformatet ændret når ALMS klassen for 10. gang gæster Road America i 2011, løbet har de sidste par gange været afholdt som et løb over 2 timer og 45 minutter, men nu bliver det igen et 4 timers løb.

Der er mange af deltagerne i ALMS mesterskabet der kategorisere Road America som den foretrukne bane ud af de baner som klassen afvikler sit mesterskab på, blandt dem er den regerende mester David Brabham fra Patron Highcroft Racing:
"De fleste kørere, mig selv inklusive, vil fortælle at Road America er et fantastisk sted at køre race. Dens layout er hurtigt, udfordrende og meget sjovt at køre på. Banen har en god blanding af sving, langsider og højdeforskelle, der gør det hele meget spændende for både kørerne og tilskuerne. Og American Le Mans Series får altid en stor opbakning på Road America" - slutter David Brabham.

Road America's daglige leder George Bruggenthies er meget begejstret for at der igen skal køres 4 timers løb på banen:
"Det er sund fornuft, at denne bedste sportsvognserie skal have chancen for at strække sine ben lidt ud på en af USA's mest historiske baner. Men vigtigst af alt er, at det er noget, som vores fans har ønsket, og vi er derfor glade for at bringe 4 timers løbformatet tilbage i 2011. Tilskuerne har altid værdsat de sofistikerede racerbiler, og spændingen ved ALMS, hvor flere klasser er på banen sammen, og hvor løbet på Road America slutter med den spektakulære solnedgangs finish" - udtaler George Bruggenthies.

2011 sæsonen bliver 10. gang der køres ALMS løb på Road America banen i Elkhart Lake.
2010-løbet var et af de mest spændende i ALMS serien, og det blev først afgjort i de aller sidste minutter, hvor Drayson Racing's Jonny Cocker pressede sig forbi Klaus Graf fra Muscle Milk Team CytoSport kun to omgange før mål - samtidig var de fire førende prototype racere inden for kun seks sekunder af hinanden hen over målstregen!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • David Brabham
  • Elkhart Lake
  • Road America
  • 20/08/11 - Elkhart Lake - ALMS

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport