- den 6. november 2010 Så blev DM i rally afgjort. Slagelse og omegn var rammen om det sidste af i alt 5 rallyløb om danmarksmesterskabet, og omgivelserne var farvet af efterårets komme, både i skov og på mark. Der skulle køres 6 rundstrækning á 2 gange – i alt 12 prøver og 143,4 km gode rallyudfordringer. Prøverne var fortrinsvis på asfalt, men efterårets løvfald og nedbør havde gjort sit til, at asfaltprøverne var blevet gjort godt ”fedtede”. Det kunne også ses på feltet på de første par prøver – der blev kørt med stor respekt for det glatte og fedtede underlag. Christian Jensen, i sin Peugeot 207 S2000 med start nummer 2, lagde sig i front på første prøve og blev i front i det generelle klassement gennem hele løbet.
På en af løbets sidste prøver var det dog tæt på at gå helt galt for Christian Jensen og Søren Tøndborg, da deres Peugeot pludselig snurrede rundt på vejen med 150 km/t! Det endte dog uden større dramatik, selvom bilen lige skulle genstartes. Der var dog en del spænding om de sekundære placeringer.
2., 3. og 4. pladsen skiftede hyppigt efterhånden som løbet skred frem. Da løbet var omme, stod det klart, at den lokale kører, Brian Madsen, havde kørt sig tilbage i toppen af feltet, og sluttede på en 2. plads generelt i sin indlejede Peugeot 207 S2000.
Brian Madsen havde ellers haft en del problemer med differentialet i løbet af formiddagen.
Michael Pedersen endte som nummer 3 generelt i sin Mitsubishi Lancer EVO 9, og han fik valgt for hårde dæk på de første 3 prøver, hvilket kostede en del tabt tid til konkurrenterne.
Karl-Åge Jensen endte som nummer 4 i sin Peugeot 207 S2000. Dette var nok til at Karl-Åge Jensen og Freddy Petersen kunne sikre sig titlen som "Danmarksmestre 2010" i den hurtigste klasse.
Trods det fedtede underlag forløb rallyet dog uden større forsinkelser.
| | | | | | Christian Jensen, i sin Peugeot 207 S2000 med start nummer 2, lagde sig i front på første prøve og blev i front i det generelle klassement gennem hele løbet. Christian Jensen vandt generelt med 9,9 sekunder ned til numme 2. (Foto: www.bjohansson.dk) |
Se flere glimt på bjohansson.dk.
Bjørn Johansson Læs mere om: Brian MadsenChristian JensenFreddy PedersenKarl-Åge JensenSøren TøndborgPeugeot Sport Dealer TeamSlagelse06/11/10 - Slagelse - DM Rally |