24H Series   17/12/10

Träger og Børger til Jet Black Racing
Team Jet Black Racing har indgået aftale med to de kørere, Dan Träger og Brian Børger, som skal være de sidste to kørere i af teamet.
Både Brian Børger og Dan Träger deltog i Dubai 24 i 2010 sammen med Anders Majgaard, hvor de blev placeret som bedste team i deres klasse.


Dan Träger.
(Foto: Jet Black Racing)
”Med disse to kører er jeg sikker på at vi har den rigtige grundstamme i vores team”, udtaler Dan Fastuca og fortsætter: ”Det er med anbefaling fra Anders at vi har indgået aftalen med dem, fordi at de udover at være nogle hurtige kørere samtidig også har stor kendskab i at kunne få bilen til at køre videre ved eventuelle havarier, selvom dette ikke er noget vi ønsker at komme ud for”.

”Jeg er glad og optimistisk over jeg er kommet med i dette team som personligt passer perfekt til den måde jeg gør mine ting på. At teamet allerede har en klar vision og plan frem i tiden er superfedt, for det giver noget at kæmpe for”, siger Dan Träger. Dan träger har i 2010 kørt både Peugoet Spider, Dubai 24 samt en enkelt start i DEC.


Brian Børger.
(Foto: Jet Black Racing)
Brian Børger der gennem nogle sæsoner har været mekaniker for Anders Majgaard, er typen der sikrer at alt er som det skal være. Og gerne to gange! Der er ikke en detalje på bilen som ikke er optimal inden den kører ud til start, og at Brian så samtidig kan køre stærkt beviste han under Dubai 24 i 2010 hvor han, specielt i de mørke nattetimer, kørte rigtig stærkt.
”Jeg blev utroligt glad da alt faldt på plads og jeg har fået min aftale med Jet Black Racing på plads. Det er virkelig et team, hvor der er visioner for hvor vi skal bringe os hen, og at jeg så er en del af dét er bare perfekt”, griner Brian Børger inden at han skal videre i sine forberedelser til dagens arbejde.




Om Jet Black Racing:
Jet Black Racing er et amerikansk/dansk raceteam hvis fundament bygger på det enorme potentiale de enkelte medlemmer besidder. Samtidig vil det også omfatte elementer som aldrig før set indenfor racing: Nemlig at en fusion af racing og rock’n’roll har fundet sted. Vores tilgang til racing er andeledes end tidligere set, vi vil have en helt anden indgangsvinkel til at give vores fans oplevelser der er ud over det sædvanlige. Vi har som team stor fokus på at underholde, samtidig med at vi skal vinde løb.


(Foto: Jet Black Racing)

Jet Black Racing vil deltage i 10 til 15 løb i løbet af 2011 sæsonen, bl.a. 12-timers løbet på Hungaroring i Ungarn samt 24-timers løb på både Silverstone og Nürburgring/Nordsløjfen. Vores langsigtede planer omfatter at køre en GT bil på 24 timer af Le Mans og eventuelt komme ind i ALMS. Dette kræver selvfølgelig en masse støtte fra teamsponsorer og partnere, samt stærke resultater i vores sæsoner fremover. Når dette er sagt, er vi sikre på at vi vil nå vores mål.

Jet Black Racing er det "nye udtryk for magt og aggression"

Race - N - Roll!!

Jet Black Racing


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Brian Børger
  • Dan Träger
  • Jet Black Racing
  • Dubai Autodrome
  • 14/01/11 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto