- genvalg til Timo Glock Marussia Virgin Racing har offenliggjort deres kørersammensætning for sæsonen 2011. Man har vægtet Lucas di Grassi og fundet at der ikke er plads til ham i teamet i næste sæson.
Derimod har man i stedet taget belgieren Jerome D'Ambrosio ind som den anden kører i teamet. Timo Glock får som tidligere antaget genvalg. Marussia Virgin Racing som teamet hedder nu, har skiftet Lucas di Grassi ud med Jerome D'Ambrosio til næste sæson. Den tidligere Renault F1 testkører har en god Formel erfaring i bagagen.
Den startede i den belgiske Formel Renault 2,0 serie i 2003, hvor han kørte et par år inden han skiftede til den Internationale Formula Master serie som han vandt i 2007.
Derefter fik han plads i både GP2 Asia og GP2 hovedserien, hvor han har været en af de kørere der har været med i kampen om mesterskabet.
Jerome D'Ambrosio afløser Lucas di Grassi hos Marussia Virgin Racing (Foto: Virgin Racing)
Efter at have kørt 4 fredags kørsler for Marussia Virgin Racing, blev han udvalgt til at køre med i Young Driver testen i Abu Dhabi lige efter at Formel 1 sæsonen sluttede. Sammenlagt har han gjort så stort indtryk på teamet at han nu får sin første rigtige Formel 1 sæson.
Med i kapløbet om sædet var dog 'ejermanden' Lucas di Grassi ligesom også Guido van der Garde var det. De seneste uger efter testen i Abu Dhabi har budt på mange forhandlinger for både teamet og kørerne, inden beslutningen blev taget.
Dons
Læs mere om: Jerôme D'ambrosioTimo GlockVirgin Racing |