ILM Cup   02/01/11

Jan Kalmar medejer af Jetalliance Racing
På den sidste dag i 2010 blev en set med danske øjne stor motorsportskontrakt underskrevet.
Jan Kalmar fra CRG Racing overtog med sin underskrift på kontrakten 45% af det østrigske team Jetalliance Racing, hvor han gennem længere tid har fungeret som teamchef.
Samtidig blev CRG Racing og Jetalliance Racing 'smeltet' sammen til et team, der fremover skal køre under navnet Jetalliance Racing.

Kort tid før kontrakten blev underskrevet var det blevet offentliggjort at Jetalliance Racing i 2011 skulle køre som Lotus fabriksteam i det nye Intercontinental Le Mans Cup mesterskab.
Udover fabriksdeltagelsen i Intercontinental Le Mans Cup vil Jetalliance Racing også få stillet en Lotus Evora specialbygget til langdistance løb til rådighed.
Denne Lotus Evora skal indsættes i udvalgte 24-timers løb fremover, i den forbindelse nævner Jan Kalmar blandt andet 24H Nürburgring, 24H Spa-Francorchamps, 24H Silverstone, 24H Daytona, French VdeV samt selvfølgelig VLN serien på Nürburgring som oplagte emner.

"Lotus giver den nye Lotus Evora sin sidste test i forbindelse med 24H Dubai, men vi ved allerede nu at den yder 440 hk fra sin 3999 cc motor, og det kombineret med en lav vægt, paddleshift samt en veludviklet aerodynamik, bør stå inde for at den kan præstere gode resultater" - udtaler Jan Kalmar.


(Foto: Jetalliance Racing)

Som det altid har været kendetegnet hos CRG Racing, vil det også fremover hos Jetalliance Racing, være høj kvalitet og masser af banetid der er målet, men vigtigst af alt, alle skal more sig og have en god oplevelse med hjem fra banerne.

Er di interesseret i at køre for Jetalliance Racing, og har du økonomien til det, så send Jan Kalmar en e-mail, så modtager du yderligere oplysninger.

Jetalliance Racing


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • Jetalliance Racing
  • Jetalliance Racing bliver fabriksteam

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk