IndyCar Series    10/01/11

James Rossiter på vej til Indy Car
Den tidligere Formel 1 testkører hos det daværende BAR-Honda team, James Rossiter, kan meget vel være på vej til et sæde i Indy Car Series.
Han har siden september måned 2010, været en del af Lotus's GT program og har kørt i Britcar 24 timers løbet og Vallelunga 6 timers løbet i en Lotus Evoras. Fra Lotus's side vil man gerne prøve at hjælpe James Rossiter til en Indy Car kontrakt.

James Rossiter håber på at hans samarbejde med Lotus, kan føre en Indy Car Series kontrakt med sig. Han har som tidligere nævnt kørt for Lotus i efteråret, og nu arbejdes der på at få James Rossiter i Indy Car Series. Der er dog også en plan B klar.

Lotus har indledt samarbejde med KV Racing i Indy Car Series. Via samarbejdet med KV Racing håber James Rossiter at der kan findes et sæde til ham hos teamet. Allerede forud for 2010 sæsonen var han til test hos teamet, men der kom dog ikke mere ud af det. Nu gøres der et nyt forsøg i samarbejde med Lotus.

James Rossiter er ansat som test- og udviklingskører hos Lotus og det er via dette job at man arbejder på at få ham ind i teamet. Man er dog lidt forbeholdne hos Lotus idet man mener at han i første omgang 'kun' skal køre de løb der er på kalenderen der køres på bybaner og almindelige racerbaner. Men altså ikke på ovalbanerne i første omgang.

Dons


Læs mere om:
  • James Rossiter
  • Lotus

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk