24H Series   14/01/11

Jet Black Racing Dubai "løbet"
Hvad der lignede en drømmedebut for Jet Black Racing, udviklede sig desværre til en uheldig start. Den revnede manifold fra gårsdagens træning spøger stadig. Bilen der kørte godt og stabilt under løbsdagens warmup, havde desværre endnu engang fået en revne i manifolden. Det rapporterede Ronnie Bremer da han kørte bilen ud til gridshow, og det blev derfor besluttet at hive bilen i pit igen og starte fra pitten og dermed bagerst.


(Foto: Jet Black Racing)

"Det er bedre at bruge en time på at få repareret den manifold igen inden løbet, end at skulle hive bilen i pit midt i løbet", siger Ronnie og forklarer videre: "Det er lettere at køre sig op igennem feltet med 24 timer til rådighed end det er med kun 23 timer til rådighed. Hvilket nok ville have været situationen, hvis vi ikke havde valgt at starte bagerst".


(Foto: Jet Black Racing)

Ronnie Bremer, der gæstekører team Jet Black Racing i Dunlop 24H Dubai, har fået æren af at være startende kører. "Det var egentlig et let valg", forklarer teamchef Lars Vendelbo, og fortsætter: "Ronnie er den mest erfarne kører af de fire, og da han har mere rutine i store løbfelter end de andre, så var vi alle enige om at han skulle starte".

Ifølge planen skal Ronnie Bremer starte og køre det første stint, og vil derefter blive afløst af Dan Tråger der vil køre bilen frem til kl. 18 hvor mørket så småt vil begynde at lægge sig over den 5.39 km. lange grandprix-bane i Dubai.

"Ja, dét her er jo også en måde at holde sig ude af problemer i de første par sving på", smågriner teamejer Dan Fastuca, og ser på situation med ophøjet ro: "Vi har 24 timers løb i vente, det vigtigste er at bilen kører godt og stabilt alle 24 timer. Så betyder det forhåbentligt ikke noget at vi starter lidt længere nede, end vi havde kvalificeret os til"


(Foto: Jet Black Racing)

Teamets status vil løbende blive opdateret på deres Facebookgruppe: "Jet Black Racing", og det er muligt at følge alle bilernes placering på banen via GPS live på http://www.24hoursracing.com/

Jet Black Racing


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Brian Børger
  • Dan Träger
  • Ronnie Bremer
  • Jet Black Racing
  • Dubai Autodrome
  • 14/01/11 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport